Efter storbrand i Helsinge: Nu er det igen sikkert at opholde sig udendørs

Nordsjællands Politi opfordrede tidligere borgere til at holde sig indendørs og lukke døre og vinduer, men nu er det igen sikkert at opholde sig udendørs, oplyser politiet.

Opdateret kl. 16.34:

Nordsjællands Politi oplyser, at det igen er sikkert at opholde sig udendørs i området. 

Politiet og brandvæsenet rykkede fredag ved 13-tiden massivt ud til en brand i Helsinge, der sendte en stor sort røgsky til vejrs.

Branden var opstået i en staldbygning på Skovgårdsvej, skrev Nordsjællands Politi på Twitter.

Omkring klokken 15.30 oplyser politiet, at branden er under kontrol, og at brandvæsenet vil være til stede mange timer endnu for at sørge for efterslukning.

Der er brand i en staldbygning i Helsinge.
Der er brand i en staldbygning i Helsinge.
Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands henstiller til, at borgere i området, holder døre og vinduer lukket og slukker for eventuelle ventilationsanlæg. 

Det er særligt borgere i området mellem Skovgårdsvej, Frederiksværkvej, Helsingørsvej og Bomose Alle v/campingcentret, der skal tage sig særligt i agt. 

Befinder man sig under eller i nærheden af røgfanen, opfordrer politiet desuden til, at man undgår længerevarende ophold udendørs, da al røg som udgangspunkt er sundhedsskadeligt.

Træk væk fra området

- Vi henstiller også til, at man trækker væk fra området, hvis ikke man bor i nærheden, så vi og brandvæsnet kan få rum til arbejde, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.

Alle informationer om branden kommer fra Nordsjællands Politi via Twitter, og her skriver de blandt andet, at der er foretaget en kontrolleret nedbrænding af en del af bygningen.

Branden er under kontrol, og brandvæsenet vil være til stede mange timer endnu for at sørge for efterslukning.

Området omkring brandstedet og de nærliggende forretninger er afspærret. Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.

Årsagen til branden kendes endnu ikke og vil blive undersøgt i den kommende tid. Nordsjællands Politi kan derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.

Der er brand i en staldbygning i Helsinge.
Der er brand i en staldbygning i Helsinge.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik