Efter måneders tavshed: Nu svarer ejer af udskældt boligselskab på kritik

Ejeren af det udskældte boligselskab Grønnely, Peder Blak, svarer nu på den massive kritik, han bliver mødt af fra lejerne.

Siden årsskiftet har TV 2 Lorry igen og igen fortalt om alvorligt byggesjusk i Grønnelys nybyggede boliger i Gilleleje og Esbønderup.

Sagerne indebærer problemer med livsfarlige elinstallationer, vandskader og store mængder skimmelsvamp, der ødelægger beboernes ejendele.

Billedet her er et privatfoto, som nogle af boligselskabets beboere har taget af elinstallationerne i Grønnelys boliger.
Billedet her er et privatfoto, som nogle af boligselskabets beboere har taget af elinstallationerne i Grønnelys boliger.
Foto: Foto: Privatbillede
Billedet her er et privatfoto, der viser nogle af problemerne med skimmelsvamp i Grønnelys boliger.
Billedet her er et privatfoto, der viser nogle af problemerne med skimmelsvamp i Grønnelys boliger.
Foto: Foto: Privatbillede

TV 2 Lorry har flere gange rakt ud til ejerne af boligselskaberne for at få et interview. Hidtil har de kun ønsket at svare på spørgsmål over sms, men nu er det endelig lykkedes at få et interview.

- Jeg vil gerne starte med at give en uforbeholden undskyldning til vores lejere i Nordsjælland, siger Peder Blak, der er den ene af de to tvillingebrødre, der ejer boligselskabet Grønnely.

Peder Blak anerkender, at der har været for mange fejl og mangler i boligerne i Nordsjælland, og han undskylder til beboerne.
Peder Blak anerkender, at der har været for mange fejl og mangler i boligerne i Nordsjælland, og han undskylder til beboerne.
Foto: Niels Knuth/TV 2 Lorry

quote Det har været stressende. Meget stressende.

Kirsten Sønderskov, beboer i Grønnelys boliger i Gilleleje.

Manglende tillid til administrationen

Peder Blak undskylder altså de mange problemer, og lover at få rettet op på de mange fejl og mangler. Det skal ske gennem en plan for udbedringer, som Grønnelys administration har udviklet.

Men blandt lejerne kan tilliden til Peder Blak stadig være på et meget lille sted. De tager ikke imod hans undskyldning.

- Han er jo fuld af løgn. Det mener jeg bestemt, han er, siger Erling Vraa, der er en af beboerne i Grønnelys boliger.

Erling Vraa har ikke meget tilovers for Peter Blaks undskyldninger for de skader, der har været i lejlighederne.
Erling Vraa har ikke meget tilovers for Peter Blaks undskyldninger for de skader, der har været i lejlighederne.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Den plan for udbedring af boligerne, som Peder Blak taler om, har beboerne heller ikke meget tilovers for.

- Han er uvederhæftig. Jeg er sikker på, at når du bare læser planen punkt for punkt, så ser det også fornuftigt ud. Men det hjælper ikke, for vi ved, hvad det er for noget klamt noget, der bliver lavet bagved, siger en anden beboer, Inge Madsen.

quote Der har været for mange fejl, og det er vi kede af. Det har været alt for meget.

Peder Blak, Grønnely

Inge Madsen tror ikke på den plan, som Grønnelys administration har udarbejdet for at rette op på fejl og mangler i boligerne.
Inge Madsen tror ikke på den plan, som Grønnelys administration har udarbejdet for at rette op på fejl og mangler i boligerne.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Beboerne har dårlige erfaringer med, når administrationen tidligere har skullet rette op på nogle af de skader og mangler, der har været i lejlighederne.

- Vi skal ikke have flere af deres håndværkere ind. Hver eneste gang, de har været inde, så er der større skader, når de går ud, siger Kirsten Sønderskov, der bor sammen med Erling Vraa.

For mange fejl og mangler

Både boligafdelingen i Gilleleje og i Esbønderup er helt nye boliger, bygget i gamle skolelokaler. I Esbønderup fandt en beboer et kloakafløb i sin lejlighed under et tyndt trægulv. Han opdagede afløbet, fordi det flere gange skabte vandskader.

- Der har været for mange fejl, og det er vi kede af. Det har været alt for meget. Men vi er jo heldigvis glade for at have rigtig mange glade lejere i hele landet, siger Peder Blak.

Peter Blak undskylder til beboerne i Nordsjælland, men han minder om, at Grønnely også har beboere andre steder, som er tilfredse med boligforholdene.
Peter Blak undskylder til beboerne i Nordsjælland, men han minder om, at Grønnely også har beboere andre steder, som er tilfredse med boligforholdene.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Beboerne giver rent faktisk deres udlejer ret i, at de er glade for at bo i husene. Men det skyldes ikke byggeriet eller Grønnely. Det er snarere, fordi kampen imod Peder Blak og hans bror har rystet dem sammen.

- Han har jo ret på den måde, at når du spørger os, så er vi glade for at bo her. Men det er ikke hans skyld. Vi er glade for at bo her, fordi vi har opdaget, at når man står sammen, så er man stærkest, siger beboer Inge Madsen.

Beboerne i Grønnely har fundet et sammenhold i deres kamp for at rette op på fejlene i deres boliger. Men de er ikke glade for selve byggeriet.
Beboerne i Grønnely har fundet et sammenhold i deres kamp for at rette op på fejlene i deres boliger. Men de er ikke glade for selve byggeriet.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Det handler altså om Grønnely - og de to brødre Peder og Kristian Blaks måde at være udlejer - mere end noget andet.

- Ja, vi er rigtig glade for at bo der, hvis man trækker Grønnely ud af ligningen, siger beboeren Tonny Jensen fra Esbønderup.

Tonny Jensen er glad for at bo i sin lejlighed, men han er ikke glad for Grønnelys administration.
Tonny Jensen er glad for at bo i sin lejlighed, men han er ikke glad for Grønnelys administration.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Plan for udbedring indleveret til Gribskov Kommune

De mange problemer har fået Gribskov kommune til at true med kondemnere boligerne. Det betyder, at de kan erklære dem uegnede til beboelse. 

Hvis det sker, kan de ikke længere bruges som bolig. For at undgå det, har brødrene lavet en plan for at rette op på fejl og mangler.

- Kommunen har godkendt planen. Det er det arbejde, vi går i gang med at udføre nu, og vi vil følge det tæt og gøre vores bedste for, at kvaliteten kommer i top, siger Peder Blak.

Men ifølge byggerådgiver Sten Jebjerg, der har gennemgået både planen og boligerne i Esbønderup, er Grønnelys plan urealistisk.

- Det er så omfattende at få det udbedret. Det kræver, at man faktisk piller alt det, man allerede har lavet i lejlighederne, ud, siger Sten Jebjerg.

Sten Jebjerg mener ikke, at Blak-brødrenes forbedringsplan er tilstrækkelig.
Sten Jebjerg mener ikke, at Blak-brødrenes forbedringsplan er tilstrækkelig.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Sten Jebjerg har været med til renoveringen af Amalienborg, brandsikret Fredensborg Sot og stået for ombygningen af Christiansborg. Men Peder Blak afviser at forholde sig til hans vurderinger af Grønnelys genopretningsplan.

Kunne du ikke forholde dig det han siger?

- Vi har booket et dansk rådgivende ingeniørfirma, der sammen med vores arkitekter og andre fageksperter har lavet en plan. Den plan har kommunen godkendt. Hvad en tredjepart og individuel person selv har identificeret, det vil vi slet ikke gå ind i, siger Peder Blak.

Peter Blak vil ikke forholde sig Sten Jebjergs kritik af planen.
Peter Blak vil ikke forholde sig Sten Jebjergs kritik af planen.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Frustration hos beboerne

Beboerne undrer sig over, at Peder Blak ikke vil tage imod byggerådgiver Steen Jebjergs professionelle vurdering, men i stedet blot afviser ham som en tilfældig tredjeperson.

- Ja, det er en tredjeperson, men tilfældig er han vel ikke med de ting, han har lavet, siger Peter Bergstrøm, der længe har ageret talsperson for beboerne.

Beboerne i Grønnely er vrede over, at Peter Blak ikke vil lytte til byggerådgiver Sten Jebjergs vurdering af planen.
Beboerne i Grønnely er vrede over, at Peter Blak ikke vil lytte til byggerådgiver Sten Jebjergs vurdering af planen.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Selvom kommunen har varslet en kondemnering af lejlighederne, savner beboerne, at lokale politikere og især borgmesteren gør mere ved sagen.

- Vi er temmelig vrede på det politiske niveau, siger Erling Vraa.

Grønnelys beboere savner handling på et politisk niveau, når det kommer til boligselskabets byggesjusk.
Grønnelys beboere savner handling på et politisk niveau, når det kommer til boligselskabets byggesjusk.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Beboerne har nu sammen med Danske Lejere inviteret borgmesteren og resten af byrådet til borgermøde på torsdag.

- Jeg synes altså, at borgmesteren skulle møde op. Det ville klæde ham rigtig meget at møde op. Jeg synes, det ville være uforskammet at blive væk, siger Kirsten Sønderskov.

Kirsten Sønderskov lægger stor vægt på, at det er vigtigt, at borgmesteren møder op til byrådsmødet om Grønnelys byggesjusk.
Kirsten Sønderskov lægger stor vægt på, at det er vigtigt, at borgmesteren møder op til byrådsmødet om Grønnelys byggesjusk.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

De mange episoder med vandskader, skimmel og farlig el har sat sine spor i flere af beboerne.

- Det har været stressende. Meget stressende, siger Kirsten Sønderskov.

Kirsten Sønderskov giver udtryk for den belastning, det har været, at Grønnelys boliger har haft så mange fejl og mangler.
Kirsten Sønderskov giver udtryk for den belastning, det har været, at Grønnelys boliger har haft så mange fejl og mangler.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik