Efter års skandaler og kritik: Nu får Gribskovs hjemmesygepleje ros

Den meget omtalte hjemmesygepleje i Gribskov Kommune har fået ros efter uanmeldt tilsyn.

Det er godt otte måneder siden, at Gribskov Kommune valgte at stoppe samarbejdet med det meget omdiskuterede plejefirma Attendo. 

Gribskov Kommune har over en længere periode haft mange alvorlige udfordringer med det private plejefirma. Derfor valgte de i maj 2018 at overtage plejen hos kommunen selv.

Nu har det kommunale hjemmesygepleje i PlejeGribskov fået uanmeldt tilsynsbesøg, der giver dem en flot karakter for deres arbejde.

- Jeg bliver så glad. Det har været en lang rejse fra, at vi har haft nogle udfordringer og nu står her, siger udvalgsformanden for Ældre, Social og Sundhed, Pia Foght, fra Socialdemokratiet og fortsætter: 

quote Når man står med 950 borgere, kan man ikke gardere for, at der ikke opstår enkeltstående tilfælde.

Pia Foght, udvalgsforman,  Ældre, Social og Sundhed, Gribskov Kommune 

- På et halvt år har de formået at opstarte en ny virksomhed med 950 borgere, som de har sat i system på kort tid, siger den stolte udvalgsformand fra Gribskov Kommune. 

Ifølge Gribskov Kommune skriver revisionsfirmaet BDO, der har lavet uanmeldt tilsyn, følgende i rapporten:

"...PlejeGribskov har arbejdet målrettet med anbefalingerne fra forrige tilsyn, at ledelsen har prioriteret og udvalgt relevante fokusområder i kvalitetsarbejdet, og at PlejeGribskov har arbejdet med at sikre fagligheden og de nødvendige kompetencer."

Ukorrekt medicinhåndtering og doseringsfejl

Skiftet fra det omstridte plejefirma Attendo skete den 1. maj 2018. Gribskov Kommune valgte at stoppe samarbejdet med det private plejefirma på baggrund af utallige skandalesager. 

På trods af at kommunen selv overtog hjemmeplejen, blev det ikke til det bedre i første omgang: Det første tilsyn, som revisionsfirmaet BDO lavede, viste, at der havde været tilfælde af ukorrekt medicinhåndtering og doseringsfejl.

Her ses et indslag fra september, hvor du kan se mere om, hvordan kommunen reagerede på revisionsfirmaet BDO's første tilsynsbesøg, hvor Gribskov ikke fik ros.

Gribskov Kommune valgte derefter at igangsætte en handlingsplan for at rette op på fejlen. Handlingsplanen har nu givet pote. 

Hvad skal der til for at opretholde den gode hjemmepleje? 

- Historien er jo, at de dengang var helt nystartede. De havde overtaget medarbejdere, og alt skulle i system. Nu skal de bare fortsætte med deres gode arbejde, forklarer udvalgsformanden for Ældre, Social og Sundhed Pia Foght fra Socialdemokratiet.

Samarbejdet med Attendo

  • 2013: Hjemmesygeplejen blev udliciteret til Attendo
  • 2016-2017:  Fakturaer for pleje af afdøde borgere og ældre, der forlængst var flyttet fra Gribskov kommune, blev sendt til Gribskov kommune
  • Februar, 2017: Beboere ventede i flere uger på at få et bad
  • Maj, 2017: En 91-årig kvinde døde, da plejefirmaet glemte at kigge efter hendes sår
  • Juli, 2017: Gribskov Kommune gav rødt påbud til Attendo. Det vil sige, at kommunen fik mulighed for at genoverveje deres samarbejde med det private plejefirma.
  • Juli, 2017: Attendo-chef kan ikke genkende kritik 
  • September, 2017: Gribskov Kommune skærper tilsyn med Attendo
  • Oktober, 2017: Gribskov Kommune giver endnu et rødt påbud til Attendo
  • December, 2017: Tidligere Attendo-ansatte taler ud 
  • Maj, 2018: Gribskov Kommune stopper samarbejdet med Attendo 

Ingen garantier 

Kan man være sikker på, at der ikke dukker flere skandalesager op fra Gribskov Kommunes hjemmepleje?  

- Når man står med 950 borgere, kan man ikke helgardere sig mod, at der ikke opstår enkeltstående tilfælde, men som virksomhed er jeg sikker på, at de nu både har en god kultur, struktur og organisering, siger hun.

Gribskov har 21 sygeplejersker, 60 social- og sundhedsassistenter og fem social- og sundhedshjælpere ansat i kommunen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik