Gennem frivillige aftaler og tre års forhandlinger er det lykkedes at samle alle nødvendige marker og enge, så Søborg Sø i Nordsjælland kan blive genoprettet efter at have været afvandet i 230 år.
Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er altid noget af en kabale at få de sidste aftaler i hus. I slutningen af projektet har vi forhandlet med de lodsejere, som gerne vil beholde deres jord, men som selvfølgelig skal have en kompensation for, at de ikke kan bruge deres arealer, som de er vant til. Det hele foregår frivilligt, og efter tre års forhandlinger, kan vi endelig sige, at de sidste brikker er faldet på plads, siger chefkonsulent i Landbrugsstyrelsen Lars Grumstrup.
Søborg Sø har været drænet for vand siden 1870'erne, fordi jorden skulle bruges til landbrug. Men allerede i 1790'erne blev søen, der var omtrent 600 hektarer, delvist tørlagt.
Men onsdag blev en kendelse læst op af en dommer i Søborg Forsamlingshus, og hermed trådte statens aftaler med lodsejerne endeligt i kraft, så Nordsjællands fjerdestørste sø igen kan flyde frem syd for Gilleleje.
Prisen for projektet ligger på 93 millioner kroner. De fleste af de penge går til at opkøbe jord i søarealet, og til at opkøbe erstatningsjord andre steder i området – så landmændene ikke mister arealer.
I videoen herunder kan du se en kort flyvetur over området, der igen bliver til Søborg Sø.
Del af regeringsgrundlag
Landbrugsstyrelsens opgave i processen har været at finde en god løsning for lodsejere, der enten ville sælge deres jord eller have en kompensation for, at deres mark eller eng kommer til at stå under vand.
Genopretningen af søen blev skudt i gang, da projektet blev en del af regeringsgrundlaget i november 2016. Allerede her blev der lagt vægt på, at genopretningen skulle ske på frivillig basis, og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere har lagt puslespillet, hvor landbrugsjord fra 63 lodsejere har skiftet hænder så gnidningsfrit som muligt.
- Arbejdet går ud på at finde ud af, hvad en lodsejer kunne tænke sig for at lade sin jord indgå i projektet. Den slag jordfordeling er altid på frivillig basis, så det kræver, at vi er godt forberedte og klar til at lytte til lodsejernes ønsker, siger Lars Grumstrup.
Han fortæller at velviljen blandt lodsejerne er vokset i takt med, at forhandlingerne er skredet frem.
Det hele foregår frivilligt, og efter tre års forhandlinger, kan vi endelig sige, at de sidste brikker er faldet på plads.
Årsagen til at man ønsker at genoprette Søborg Sø er for at skabe bedre betingelser for fugle- og dyreliv og for planter. Samtidig får besøgende i området mulighed for store naturoplevelser.
- Det er en god dag for naturen og fuglelivet i Nordsjælland og et kæmpe skridt videre i realiseringen af et af vores vigtige naturgenopretningsprojekter. Alle gode kræfter har været sat ind for at få jordfordelingen til at gå op ad frivillighedens vej, og det er især lykkedes i kraft af et godt og tæt samarbejde mellem de lokale lodsejere, Landbrugsstyrelsen, Gribskov Kommune og os i Naturstyrelsen, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.
Slukker for de gamle pumper
For at få søvandet tilbage, slukker man som for de gamle pumper, som står i et særligt pumpehus. Pumperne har hidtil suget vandet op fra markerne og sendt det videre ud i havet.
TV 2 Lorry har tidligere beskrevet, hvordan der i starten var stor modstand hos lodsejerne, som også sammen ejer pumperne. Men som tiden er gået, er modstanden blevet mindre. Og til sidst har der altså været flertal for at lukke for pumperne.
- Efterhånden har jorden sat sig, og det bliver sværere og sværere at dyrke landbrug på den. Nu er det så nået dertil, hvor lodsejerne faktisk gerne vil være med til, at vi får genskabt en sø herude, sagde Ida Dahl-Nielsen, biolog og projektleder hos Naturstyrelsen i Nordsjælland, til TV 2 Lorry tilbage i august 2019.
Flere og flere landmænd har lagt markområder i projektet, og en del af dem har fået nye marker andre steder.
I forvejen ligger der to store søer i Nordsjælland - Arresø og Esrum Sø.
_
_
