Donerer til Ukraine efter at have tjent godt på corona: “Nu skal pengene tilbage til samfundet”

Helsinge-virksomheden Oxymat sendte mandag to iltsystemer til ukrainske hospitaler.

Hjælpen til det krigsramte Ukraine strømmer ind fra nær og fjern - og nu også fra Helsinge.

Her har virksomheden Oxymat således mandag sendt to særlige iltanlæg til fire ukrainske hospitaler. Direktør i Oxymat, Jesper Sjögren, siger, at den nordsjællandske virksomhed har “tjent gode penge” på at sælge ilt til hospitaler i hele verden de seneste corona-år.

Nu er det tid til at give tilbage.

- Hvis de penge skal komme tilbage til samfundet, så er det nu. Det her er nok den vigtigste sag, jeg husker i min levealder, siger Jesper Sjögren til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Oxymat i Helsinge.
Oxymat i Helsinge.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Oxymats særlige apparater er i stand til at lave ilt på stedet ud af atmosfærisk luft, forklarer direktøren. Altså presser anlægget luft sammen til ilt i medicinsk kvalitet. Det eneste, der skal bruges, er strøm.

På den måde slipper de krigstruede hospitaler for at bero sig på at få fragtet ilt ind med eksempelvis lastbiler.

quote Hvis de penge skal komme tilbage til samfundet, så er det nu. Det her er nok den vigtigste sag, jeg husker i min levealder

Direktør i Oxymat, Jesper Sjögren

Ilt-systemerne kan passe mellem 60 og 100 intensivpatienter permanent og har en værdi på omkring 3,5 millioner kroner

- Nu håber vi bare, at det kommer godt derned, og så håber vi, det bliver sat op på hospitalerne og kommer i brug, siger Jesper Sjögren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik