Dødsulykke i Helsinge danner ramme om ny spillefilm

'Mens vi lever' er titlen på en ny spillefilm, der er baseret på virkelig hændelser omkring en knallertulykke i Helsinge.

Filminstruktøren Mehdi Avaz har skrevet en spillefilmen, der er baseret på en ulykke, der for 16 år siden ramte den lille nordsjællandske by Helsinge, hvor han voksede op.  

Dengang kørte to unge mænd galt på en knallert. Den ene blev dræbt ved ulykken, mens hans ven kom alvorligt til skade. 

 Filmen tager afsæt i tragedien, der ramte lige ned i den klasse, filminstruktøren Mehdi Avaz gik i. 

- Men meget er lavet om for ikke at komme for tæt på. Vi vil ikke gøre mere ondt. Det er en følelse, vi gerne vil ind til, hvor vi rører folk, sige Mehdi Avaz til sn.dk.

Fortællingen følger fire personer i Nordsjælland, og hvordan deres skæbner er kædet sammen af knallertulykken. 

Hovedrollen som den unge overlevne fra ulykken skal spilles af skuespilleren Sebastian Jessen, der er blevet klippet skaldet og har anlagt skæg for at kunne portrættere en lidt rå fyr. 

Rollelisten tæller også Julie Christiansen og Nikolaj Groth, der spiller de andre hovedroller samt Paw Henriksen, Henrik  Prip, Mia Jexen, Charlotte Munck, Marie Boda og Julie Brochorst Andersen.

Filmen forventes at få premiere i 2017.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik