Sjælden fiskeørn har nu lagt årets første æg - "der var ikke et øje tørt"

Hunnen i det fiskeørnepar, der har slået sig ned i Gribskov, har netop lagt årets første æg.

I en stor rede bygget af kviste, grene, græs og mos ligger et fiskeørneæg.

Det ynglende fiskeørnepar, som igen i år har slået sig ned i Gribskov, har lagt det første æg.

 - Hunnen kom først, og så kom hannen og landede faktisk direkte på ryggen af hende og ville parre sig med det samme. Der var ikke et øje tørt, siger Jens Ole Andersen, skovfoged ved Naturstyrelsen til TV 2 Lorry. 

quote - Vi håber, at den lægger tre æg igen nu her, og vi håber også, at alle tre bliver til noget.

Jens Ole Andersen, skovfoged, Naturstyrelsen

Siden 2011 har et fiskeørnepar hvert forår slået sig ned i sommerresidensen i Gribskov. Sidste år var en stor succes, da Nordsjællands eneste fiskeørnepar for første gang fik tre sunde og raske unger. 

Fiskeørneparret lader til at have fundet sig godt til rette i reden, hvor Naturstyrelsen har et webcam opsat til at dokumentere dagligdagen. Lidt ligesom tv-programmet 'Big Brother', bare for intetanende fiskeørne. 
Fiskeørneparret lader til at have fundet sig godt til rette i reden, hvor Naturstyrelsen har et webcam opsat til at dokumentere dagligdagen. Lidt ligesom tv-programmet 'Big Brother', bare for intetanende fiskeørne. 
Foto: Per Ekberg

Fiskeørnen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og flere følger derfor nysgerrigt med i årets udklækning, som forventes at gå ligeså godt som sidste år, hvor de tre unger fløj fra reden.

- Vi håber, at den lægger tre æg igen nu her, og vi håber også, at alle tre bliver til noget. Det vigtigste er, at den får fred. Fiskeørnen er sky, og hvis der går folk ind forbi reden, så letter den lige med det samme, siger Jens Ole Andersen. 

Følg ørnene online eller på afstand

På Naturstyrelsen Nordsjællands hjemmeside kan alle følge med i fiskeørnenes liv og se se direkte billeder fra reden.

Området i Gribskov, hvor fiskeørnene yngler, er lukket for offentligheden frem til 31. august. Det tætteste, man kan komme på reden, er 200 meter. Men hvis man medbringer et god kikkert, kan man være heldig at få et blik af de store fugle. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik