Forsvundet siden torsdag: Har du set 86-årige, demente Einar?

Nordsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde forsvundne Einar.

Nordsjællands Politi efterlyser fortsat en 86-årig dement mand, der torsdag aften omkring klokken 21.00 gik fra et plejehjem i Vejby. 

Manden ved navn Einar blev første gang efterlyst lørdag, men man har endnu ikke fundet ham.

Einar gik et plejehjem ved Trongårdsbakken i Vejby torsdag aften omkring klokken 21.30.

"Da han har været savnet i flere dage, vurderes det, at han ikke længere er i stand til at klare sig selv", skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer endnu engang borger til at kigge i i haver, carporte, skure og andre steder, hvor han kunne tænkes at have søgt ly.

Nordsjællands Politi har søgt efter ham med droner og hunde, og derudover har betjente tjekket blandt andet haver, carporte og uaflåste redskabsskure, men indtil videre uden resultat.

Desuden er videoovervågningen fra Lokalbanen blevet undersøgt, og her er den 86-årige Einar heller ikke at se.

"Han er kendt for både at kunne komme vidt omkring ved egen hjælp, men også for let at falde i snak med andre. Han kan have fået et lift af en bilist, som måske har set ham gå langs en vej og på den måde været kommet længere væk end først antaget. Derfor opfordrer Nordsjællands Politi også borgere uden for Nordsjælland til at kigge efter ham", skriver politiet.

Signalement:

  • 175-180 centimeter høj
  • Kort hår
  • Briller
  • Pæreformet krop
  • Iført ternet skjorte og lange bukser

    Politiet beder dig ringe 114, hvis du ser Einar.

     


    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik

    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik