Dagens helt: Kat reddet i land efter fire døgn på ø

Invaliderende vandskræk var tæt på at tage livet af en lille kat. Efter fire dags fangenskab på ø, er den blevet reddet i land.

Katte er notorisk kendte for at lide af vandskræk. Men dagens hovedperson må dog tage første præmien.

En rødbroget og temmelig uheldig kat havde vovet sig, ved hjælp af is, ud på en mindre ø i gadekæret i Udsholt, Gribskov.

Men da katten ville vende tilbage til fastlandet, var isen væk, og svømme i land, var tydeligvis ikke en mulighed for den stædige kat.

Se flere billeder fra Local Eyes her.

Ifølge Local Eyes er det mindst fire dage siden isen forsvandt, så kattens fangenskab, må have været mindst lige så længe.

 

Derfor var det også en noget forkommen kat, der fredag eftermiddag blev reddet i land af en lokal, ung mand.

Dyrenes Beskyttelse havde ellers forsøgt at få assistance fra det lokale brandvæsen, men uden held.

Logikken må vel også være, at katten ville svømme i land, når sulten blev for slemt. Men åbenbart ikke, når det gjaldt denne standhaftige kat.

Og da folk fra Dyrenes Beskyttelse observerede, at katten var holdt op med at gå rundt, men bare lå stille hen i bevoksning, iførte en af de lokale mænd sig resolut et par waders og trampede ud til ø og kat.

Katten er nu afleveret hos en lokal dyrelæge, fordi Dyrenes Beskyttelse frygtede, at katten kunne have taget skade, på blandt andet de indre organer, efter den langvarige sultetur på gadekærets midte.

Næste punkt bliver at finde kattens ejer og mon ikke der er nogen, der ånder lettet op nu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik