En tidligere produktionsskole i Esbønderup i Nordsjælland, der er bygget om til lejligheder, danner rammen om en ny og opsigtsvækkende udvikling i sagen om Grønnely A/S.
De 20 rækkehuse i Grønnely Gydevej stod færdige i oktober sidste år, og i et af dem flyttede Cecilie Mortensen ind.
Kort tid efter opdagede hun til sin rædsel, at hendes stuegulv var lagt direkte ovenpå et kloakdæksel. Flere gange har hun oplevet, at vandet pludselig piblede op fra kloakken og ind i soveværelset.
- Der har bare ikke været andet end hovedpine og problemer. Det er fair nok, at det engang har været produktionsskole, men nu skal det gøres beboeligt.
- Det er utrygt, og man har ondt i maven. Jeg ved ikke, hvornår mine børn også oplever, at der står vand op ad en kloak eller en brønd, siger Cecilie Mortensen til TV 2 Lorry.
Da det tynde klikgulv blev fjernet i soveværelset, fandt Cecilie Mortensen indgangen til en gammel, fugtig krybekælder.
Det er utrygt, og man har ondt i maven
Cecilie Mortensens udlejer, ejendomsselskabet Grønnely havde, da TV 2 Lorry filmede på stedet, sat østeuropæiske håndværkere til at bryde gulvet op i stuen.
Flere lejere har problemer
Cecilie Mortensen er langt fra den eneste lejer, som er utilfreds med boligerne på den tidligere produktionsskole.
Lejerne er plaget af en lang række eksempler på byggesjusk: Utætte tage, skimmelsvamp - og så er der ikke brandvægge mellem lejlighedernes loft.
Det ligner til forveksling sagen fra Grønnely Parken 10 kilometer nordpå i Gilleleje. Her har TV 2 Lorry siden begyndelsen af januar kunne fortælle, hvordan 104 beboere må leve med vand, der siver ned gennem loftet, utætte vinduer og ulovlige - og potentielt livsfarlige - elinstallationer.
I tilfældet Grønnely Gydevej i Esbønderup er der foruden stribevis af byggefejl tilsyneladende også problemer med papirarbejdet bag projektet. Nogle lejere har fået oplyst, at der simpelthen ikke er registreret beboelse på adressen.
- Hvordan kan man stå med en lejekontrakt og betale sine penge og så få at vide, at der ikke er beboelse her? Hvor er kommunen henne i det her? Hvordan kan en kommune så længe lukke øjnene for, hvad der sker. De er jo fagfolk og kan godt se, at der er noget galt, siger Cecilie Mortensen.
Viceborgmester går ind i sagen
Viceborgmester i Gribskov Kommune, Trine Egetved (K), er dykket ned i sagen og langer ud efter kommunens forvaltning. Hun mener, at kommunen først har givet byggetilladelse til projektet, efter at man ved selvsyn har set, at byggeriet er gået i gang.
- Og 14 dage efter, at byggetilladelsen er givet, har man givet en ibrugtagningstilladelse. Så der er bestemt nogle ting, vi meget gerne vil spørge ind til i den sag, siger Trine Egetved til TV 2 Lorry.
Det har ikke været muligt for TV 2 Lorry at få brødrene Blak, der står bag Grønnely A/S, i tale til denne artikel.
Gribskov Kommune har heller ikke ønsket at medvirke i et egentlig interview. Kommunen vil kun svare skriftligt på en mail. Se hvad Centerchef for Teknik og Borgerservice svarer på vores spørgsmål i boksen herunder:
Sådan svarer kommunen:
Hermed svar fra Dorethe Ungstrup, Centerchef for Teknik og Borgerservice i Gribskov Kommune.
Spørgsmål 1: I en redegørelse til det politiske niveau, frikender forvaltningen sig selv 100% i deres håndtering af Grønnely-byggerierne på Rostgårdsvej i Gilleleje og Gydevej i Esbønderup. Både lejerne og LLO er meget kritiske overfor Gribskovs Kommune håndtering af deres tilsynspligt. Er der slet ikke nogle steder i processen, hvor forvaltningen mener, at de kunne have gjort det bedre?
Gribskov Kommune har overholdt sin tilsynspligt. Den 6. januar 2022 rettede LLO henvendelse til kommunen på baggrund af TV2 Lorrys indslag den 5. januar 2022 med en undren over, at kommunen ikke bragte Byfornyelsesloven i spil, idet der her er mulighed for at agere som myndighed ved sundhedsfare.
Kommunen svarede LLO den 7. januar 2022 og orienterede om, at vi allerede havde bragt Byfornyelseslovens regler i anvendelse og havde en aktiv sag på ejendommen vedrørende skimmelsvamp. Vi har ikke efterfølgende hørt fra LLO.
2: I forhold til byggeriet på Rostgårdsvej, bliver forvaltningen allerede i august(mail fra viceborgmester) gjort opmærksom på, at der muligvis er problemer med brandsikkerheden og sundhedsfare med skimmelsvamp. Alligevel sender forvaltningen først en partshøring afsted til Grønnely d. 15. december. Hvorfor rykker kommunen ikke ud med det samme, når kommunen har tilsynspligt? Findes der ikke et hurtighedsprincip, som skal efterstræbes?
Den 29. august modtager administrationen en henvendelse fra Trine Egtved-Sørensen vedrørende mulig sundheds- og brandsikkerhedsmæssige problemer ved byggeriet på Rostgårdsvej i Gilleleje. De brandfarlige forhold, der nævnes i henvendelsen, blev vurderet som forhold, der var i orden i forhold til gældende regler.
Dokumentation i forbindelse med brandsikkerheden ligger på sagen, og der har været certificeret brandrådgiver på byggeriet. Kommunen har ikke haft anledning til at betvivle byggeriet, og/eller at brandrådgiveren ikke skulle have udført sit arbejde efter reglerne.
Efter et møde mellem beboerrepræsentanter og kommunen den 9. december, får kommunen viden om, at der evt. kan være udfordringer med brandadskillelse mellem lejlighederne. Kommunen undersøger dokumentationen fra den certificerede brandrådgiver, men finder ikke grundlag for at betvivle det fremsendte materiale. Kommunen går dog alligevel i gang med at undersøge hvilken hjemmel, kommunen har til at foretage tilsyn på ejendommen med hensyn til kontrol af brandsikkerheden.
I mellemtiden bliver kommunen opmærksom på, at Sikkerhedsstyrelsen har ført tilsyn på ejendommen og udarbejdet en rapport som bl.a. omhandler elektriske installationer, der muligvis frembyder brandfare. Kommunen reagerer derfor nu med Sikkerhedsstyrelsens rapport i hånden og den tvivl, der er opstået i forhold til brandadskillelser imellem boligerne. Kommunen vil undersøge, hvordan brandadskillelsen i ejendommen er udført og har varslet brandsyn på ejendommen.
3: I partshøringen giver Gribskov Kommune Grønnely en reaktions-frist til 1. marts. Hvorfor sådan en lang frist? Der er vel ingen lov, som forhindrer kommunen i at give kortere frist?
Når kommunen foretager partshøring i sager, hvor der kan være mistanke om skimmelsvamp, skal ejer have en rimelig tidsfrist til at svare og fortage undersøgelser. I partshøringsbrevet til ejer har kommunen bedt ejer om at oplyse, hvad ejer har foretaget samt agter at foretage sig for at sikre, at indeklimaet i boligerne er tilfredsstillende, og at der ikke findes sundhedsskadelige skimmelsvampe i boligerne. Herudover har kommunen bedt ejer om at fremsende dokumentation for, at der ikke er sundhedsskadelig skimmelvækst både i boligerne og i kælderen. Kommunen har stillet krav om, at ejer skal få foretaget målinger og fremsende en rapport til kommunen.
Det kan være omfattende undersøgelser, ejer skal foretage. Derfor skal der også være en rimelig frist for ejer til at foretage undersøgelserne og fremsende dokumentation til kommunen. På den måde sikrer kommunen det bedste beslutningsgrundlag til eventuelt at foretage yderligere tiltag, så beboernes sikkerhed og sundhed varetages.
4: I forhold til byggeriet på Gydevej i Esbønderup. Lejerne flytter ind inden der er givet byggetilladelse og ibrugtagelsestilladelse fra Gribskov Kommune. Hvordan kan det lade sig gøre?
Ifølge CPR-lovgivningen skal enhver registreres på deres bopæl. Dette gælder uanset opholdsstedets (boligens) karakter.
5: Gribskov Kommune er selv ude i juli og besigtige, at Grønnely fjerner et læhegn ved den tidligere produktionsskole ved Gydevej. Så det kan vel ikke komme bag på forvaltningen, at Grønnely er gået i gang med byggeriet uden tilladelse?
Gribskov Kommune er en stor organisation, og vi varetager mange fagområder. Samtidig er mange områder fagspecifikke og kræver særlige kompetencer. Det betyder, at medarbejderne ikke nødvendigvis kender de andre områder eller status for sagerne. Dermed undrer de sig ikke nødvendigvis over forhold på de konkrete ejendomme. Konkret har en naturmedarbejder besigtiget læhegnet og behandlet sagen, og vedkommende har ikke haft kendskab til byggesagen.
6: Nu viser det sig, at man på Gydevej har bygget lejligheder ovenpå på gamle kloakdæksler. Det medfører ødelæggende vandskader. Har Gribskov Kommune overhovedet været ude og besigtige byggeriet og talt med beboerne på Gydevej?
På Gydevej er eksisterende bygning bygget om til nye lejligheder. Vi har ikke modtaget henvendelser om problemer med kloakdæksler. Vi har modtaget en henvendelse den 6. januar 2022 vedr. en vandskade og bekymring for skimmel, men der er her henvist til utæt tag/vand på loftet. Der er, efter vi har udsendt brev med varsel om besigtigelse, kommet svar fra flere beboere med oplysninger om div. problemer. Dog har vi stadig ikke modtaget henvendelser vedr. kloakdæksler.
7: Både lejerne på Gydevej og Rostgårdsvej føler sig svigtet af Gribskov Kommune. De mener, at Gribskov Kommunes håndtering har været nølende og fodslæbende. Hvorfor har forvaltningen ikke taget de gentagende henvendelser fra de frustrerede beboere mere seriøst?
Gribskov Kommune har taget beboernes henvendelser seriøst. Se spørgsmål og svar under punkt 2
Det er altid bygningsejerens ansvar, at byggearbejdet overholder kravene i bygningsreglementet.
I forbindelse med selve sagsbehandlingen af byggeansøgningen har kommunen følgende opgaver:
Kommunens sagsbehandling vil for den statiske og brandtekniske dokumentation omfatte en vurdering af følgende:
• Om byggeriet er indplaceret i de korrekte klasser.
• Om den til byggeriet tilknyttede certificerede rådgiver er certificeret til at kunne virke i den klasse, hvori det samlede byggeri er indplaceret, og om den certificerede rådgiver har et gældende certifikat.
• Om den fremsendte dokumentation omfatter de for projektet relevante krav i bygningsreglementet.
• Om starterklæringen er dækkende og underskrevet af den certificerede rådgiver.
Supplerende for brandforhold omfatter kommunens sagsbehandling ligeledes en vurdering af følgende:
• Om dokumentationen omfatter, hvorledes byggeriet opfylder redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.
• Når byggesagen afsluttes, skal ansøger indsende en samlet dokumentation, der viser, at byggearbejdet overholder de tekniske forhold i bygningsreglementet til kommunen. Kommunen kan på baggrund af dokumentationen meddele ibrugtagningstilladelse, hvorefter byggeriet kan tages i anvendelse.
Kommunens sagsbehandling vil for den statiske og brandtekniske dokumentation omfatte en vurdering af følgende:
• Om forudsætningerne for byggetilladelsen er ændret, herunder brand- eller konstruktionsklasser.
• Om den til byggeriet tilknyttede certificerede rådgiver stadig har et gældende certifikat.
• Om sluterklæringen er dækkende og underskrevet af den certificerede rådgiver og for byggearbejder - i klasse 4 tillige af en certificeret tredjepartskontrollant.
Ovenstående har været kontrolleret, og kommunen har ikke fundet anledning til at betvivle projektet. Bygningsejer har, som skrevet, ansvaret for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med byggetilladelsen og dermed i overensstemmelse med det indsendte og godkendte materiale.
