Camilla har indrettet gammel lægebolig med farver og øjenguf

Familien Zehngraff flyttede fra en lejlighed på Christianshavn og til den store lægebolig i Gilleleje, der præges af de mange oprindelige detaljer.

Det er seks år siden familien på fem flyttede fra en rummelig lejlighed på Christianshavn til lægeboligen på Vesterbrogade i Gilleleje. 

Huset blev bygget i 1938 og har gennem mange år fungeret som lægebolig med konsultation i kælderetagen. Husets historie kan stadig ses i de mange originale detaljer, der er bevaret. 

- Vi faldt for alt det originale, som er i huset, og det var også derfor, vi fik lov til at købe det. For der var nogle andre, der gerne ville købe det, men sælger var meget interesseret i, at vi kunne lide de originale ting, der er i huset, fortæller lærer Camilla Zehngraff. 

Her ses lægeboligen fra ude fra vejen. Da det fungerede som lægehus, boede lægen på 1. og 2. sal, mens konsultationen lå i kælderen.
Her ses lægeboligen fra ude fra vejen. Da det fungerede som lægehus, boede lægen på 1. og 2. sal, mens konsultationen lå i kælderen.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry


Serie - Åbent hus

Vi besøger boliger i TV 2 Lorrys område, der kan noget helt særligt. 

Fotograf Morten Bisgaard Christensen er blevet inviteret indenfor i mange unikke hjem - og du kan - næsten - komme med. 


Besøg den farverige villa på Frederiksberg


Besøg det flydende parcelhus i København


Besøg økohuset i Torup


Besøg den gamle mølle i Solrød Landsby


Besøg genbrugshjemmet på Amager. 


Besøg fiskerhuset på 39 m2 i Skovshoved

Farver og originale detaljer

Det er primært Camilla Zehngraff, der står for indretningen af huset. Tingene er nøje udvalgt, så de afspejler den familie, der bor der. 

- Alt har en historie. Vi bor ikke nødvendigvis dyrt, men de ting vi har, det er enten arvestykker eller noget, jeg har fundet på et loppemarked eller på en ferie, og det betyder enormt meget for mig,  siger lærer Camilla Zehngraff.

Der er noget at kigge på overalt. Et loft med gråt mønster, malerier, korssting, spejle i forskellige former, og små detaljer der fortæller husets historie. 

Eksempelvis hænger det gamle skilt stadig på døren ind til lægekonsultationen, og slagbænken i venteværelset er også bevaret.

En enkelt gang, kort efter familien overtog huset, ringede en ældre, fin dame på døren for at konsultere lægen.

- Jeg måtte fortælle hende, at han var død, og at der ikke var lægepraksis mere, siger Camilla Zehngraff. 

Det var egentlig meningen, at det cirkus-inspirerede loft skulle laves på en af døtrenes værelser, men Camilla Zehngraff blev så glad for idéen, at det i stedet blev loftet i køkken-alrummet, der blev malet.
Det var egentlig meningen, at det cirkus-inspirerede loft skulle laves på en af døtrenes værelser, men Camilla Zehngraff blev så glad for idéen, at det i stedet blev loftet i køkken-alrummet, der blev malet.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Kosmopol

Med over 400 m2 er der altid noget at gøre i huset. Så selvom familien har boet der i seks år, er der stadig projekter, der venter.

- Det her hus giver min mand og mig arbejde året rundt. Det er 418 m2 stort, så når vi først har færdiggjort noget, så begynder vi med noget nyt, og sådan bevæger vi os rundt i huset, siger Camilla Zehngraff. 

Men selvom der er meget arbejde i det store hus, så regner familien med at blive boende de næste mange år, indtil børnene bliver store. 

- Så skal vi helt klart have noget mindre, men nok også i Gilleleje, nikker Camilla Zehngraff. 

De farvede vinduespartier pryder trappeopgangen i huset.
De farvede vinduespartier pryder trappeopgangen i huset.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik