Sidder man som folkevalgt politiker i byråd og kommunalbestyrelser i landets kommuner, så er der en stor sandsynlighed for, man kommer til at opleve at blive udsat for trusler, sexisme og anden krænkende adfærd.
Sådan lyder en af konklusionerne i en helt ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Her er lokalpolitikere over hele landet blevet spurgt om deres oplevelser af negativ adfærd i forbindelse med deres arbejde som folkevalgte, og selvom konklusionerne kan virke opsigtsvækkende, så er det ikke overraskende.
Sådan lyder det fra Natasha Stenbo Enetoft, der er medlem af Venstre og sidder i byrådet i Gribskov Kommune.
Her har hun nemlig selv oplevet at stå i en situation, hvor hun blev krænket af en kollega i byrådet.
Uddrag af konklusioner fra VIVE-rapport
- 63.5 procent af de adspurgte har oplevet at få kommentarer med grimt sprog, som de har opfattet som upassende eller stødende.
- 24.3 procent har oplevet at modtage trusler.
- 56.9 procent har oplevet, at der er blevet gjort forsøg på at ødelægge deres omdømme.
- 18.4 procent af oplevet, at der er fremsat kommentarer om deres krop, udseende eller køn, der ubehagelige eller stødende.
- 6.9 procent har modtaget beskeder eller billeder med sexistisk eller seksuelt indhold.
- 5.7 procent har oplevet uønsket seksuel berøring.
Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Fik blottet bryster og taget billede til budgetseminar
Til et budgetseminar i 2018 fik hun revet kjolen ned af en byrådskollega fra De Konservative, så hendes bryster blev blottede.
Samtidig tog en anden byrådskollega et billede af de blottede bryster, som han senere viste til en helt tredje byrådskollega.
Hele optrinnet sad dybt i Natasha Stenbo Enetoft efterfølgende, men den skulle samtidig føre til endnu et problem:
Selvom hun åbenlyst var blevet udsat for både krænkende og nedværdigende behandling af sine byrådskollegaer, så var der ingen hjælp at hente i byrådssystemet.
- Jeg blev i den grad efterladt på perronen. Der var ikke nogen hjælp at hente hos kommunaldirektøren eller andre. Det ville der have været, hvis jeg havde været medarbejder i kommunen, men fordi jeg var byrådsmedlem, var der ingen muligheder for at få hjælp i en sag om krænkelser, siger Natasha Stenbo Enetoft til TV 2 Lorry.
Nye retningslinjer
Sagen førte efterfølgende til, at Kommunernes Landsforening udarbejdede nye vejledninger, så der fremover kan ydes juridisk hjælp fra kommunerne i sager om krænkelser af byrådsmedlemmer, hvis de er sket i embedsmedfør.
Derudover har hun været med til at få indført nye retningslinjer i byrådet i Gribskov Kommune, så der fremover er en klar handleplan, hvis der opstår nye krænkelsessager.
- Det burde ikke være nødvendigt. Men når man kan tage på et budgetseminar og blive udsat for det, jeg blev udsat for, så er det desværre nødvendigt, siger Natasha Stenbo Enetoft og fortsætter:
- Samtidig håber jeg, det kan være med til at beskytte nyvalgte og uerfarne byrådsmedlemmer, så de ikke ender i situationer, de hverken kan eller skal håndtere selv.
Bedre kultur for at sige fra
Selvom Natasha Stenbo Enetofts krænkelsessag blot ligger tre år tilbage i tiden, har hun alligevel en oplevelse af, der er sket meget siden da, når det kommer til at høre og beskytte dem, der har været udsatte.
- Jeg gik i næsten to år og tænkte, om jeg kunne have gjort noget anderledes. Skulle jeg havde klædt mig anderledes eller opført mig på en anden måde? Men efter Sofie Linde sparkede debatten i gang, er der sket en kulturændring, hvor det er okay at sige fra, og lige netop det tror jeg, vil være med til at ændre i kulturen, siger hun.
Men udover at ændre i kulturen, håber Natasha Stenbo Enetoft samtidig, at der - i modsætning til hendes egen sag - fremadrettet bliver sat ind overfor krænkerne fra partiernes top.
- I min sag var der ingen konsekvenser, men jeg håber da, at der i fremtiden vil være et større fokus fra moderpartiernes side i forhold til at holde krænkere til ansvar.
_
