Bygherre dropper planer om badehotel efter massiv kritik fra naboer

Et forslag om at opføre et badehotel på Dronningmølle Strand Campings areal ser ud til at være trukket tilbage.

- Hvis det ødelægger den gode stemning i Dronningmølle, så vil jeg da hellere undvære den del af lokalplanforslaget.

Sådan lyder det nu i en pressemeddelelse fra ejeren af Dronningmølle Strand Camping, Keld Althoff, efter at flere borgere i Dronningmølle klart har givet udtryk for, at de ikke ønsker, han skal have lov at opføre et fire-etager højt badehotel på campingpladsen.

quote Når der går næsten 30 år imellem at man reviderer en lokalplan, så er jeg nødt til at tænke visionært

Keld Althoff, ejer, Dronningmølle Strand Camping

Debatten har raset mellem lokale borger, sommerhusejere og ejeren af campingpladsen, efter han anmodede Gribskov Kommune om en ny tidssvarende lokalplan, der tog hensyn til campingpladsens mulige faciliteter fremadrettet.

Behov for ny lokalplan

Den nuværende lokalplan daterer sig tilbage til 1993, og udarbejdelsen af den nye lokalplan har indtil videre stået på i mere end to år.

quote Jeg stoler ikke på noget, før jeg ser nogle bindende vedtagelse i byrådet

Kim Ulrik Schaumann, sommerhusejer, Dronningmølle

Derfor er der behov for en ny lokalplan, hvis campingpladsen skal være "up to date" med hensyn til udvidelse af toiletfaciliteter, køkkenfaciliteter, flere hytter og shelters.

- Når der går næsten 30 år imellem at man reviderer en lokalplan, så er jeg nødt til at tænke visionært og have det lange lys på for at kunne udvikle min forretning. 

- Men allerede inden forvaltningen overhovedet har behandlet høringssvarene, og inden vi er nået til at skulle debattere indholdet, er der skabt så meget uro omkring den del, der vedrører badehotellet, at jeg har valgt at trække badehotellet helt ud af lokalplanforslaget, forklarer Keld Althoff.

- Man hyrer ikke en arkitekt før man ved, hvad man må bygge og har aktuelle planer om at realisere det, lyder det fra Keld Althoff om de frste tegninger af byggeriet.
- Man hyrer ikke en arkitekt før man ved, hvad man må bygge og har aktuelle planer om at realisere det, lyder det fra Keld Althoff om de frste tegninger af byggeriet.
Foto: Illustration fra opstartsredegørelse

Modstander: Stoler ikke på noget

En af projektets modstandere er sommerhusejer Kim Ulrik Schaumann, der blandt andet har taget initiativ til en underskriftsindsamling mod badehotellet.

Han kalder sig skeptisk over for campingejerens udmelding.

- Jeg har læst, hvad ejeren af campingpladsen siger. Før denne her sag er kørt til ende, så er jeg skeptisk over for det, jeg hører. Jeg stoler ikke på noget, før jeg ser nogle bindende vedtagelser i byrådet - det vil sige en forkastelse af lokalplanen.

- Det ligner et socialt boligbyggeri på Vestegnen. Sådan har kritikken tidligere lydt fra  byrådskandidat Anders Grøndahl i et debatindlæg på sn.dk.
- Det ligner et socialt boligbyggeri på Vestegnen. Sådan har kritikken tidligere lydt fra byrådskandidat Anders Grøndahl i et debatindlæg på sn.dk.
Foto: Illustration fra opstartsredegørelse

Keld Althoff kalder modstanden mod hans byggeplaner for "vindmøller af misforståelser", og siger at han hele tiden har været klar til at lytte til de bekymringer, der måtte være.

- Hvis høringssvarene viste, at folk syntes fire etager var for højt, så havde vi ændret det til tre etager. Og fordi arealet, der var udpeget til badehotel er lavtliggende, ville det have givet en bygningshøjde, der svarer til omkringliggende bygninger. 

- Grimt? Ja. Men jeg har aldrig ment, at badehotellet skulle se sådan ud som i lokalplanforlaget, der er en rammeaftale, udtaler Keld Althoff.

Kim Ulrik Schaumann anerkender, at en tilretning at byggeriet kunne gøre ham mere venligt stemt over for projektet, men tilliden til bygherren og kommunen er ikke til stede i øjeblikket.

quote Grimt? Ja. Men jeg har aldrig ment, at badehotellet skulle se sådan ud som i lokalplanforlaget

Keld Althoff, ejer, Dronningmølle Strand Camping

Derudover fremhæver han, at campingpladsen udgør en del af det fredede område Ruslands-kilen, og derfor er der snævre grænser for, hvad der kan bygges på campingpladsen.

Ifølge Kent Althoff var det meningen, at badehotellet skulle placeres på et område, der ikke var omfattet af fredningen.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Kent Althoff - blandt andet hvorfor han trækker sit forslag, inden kommunen har taget stilling til hans forslag. Men han oplyser i en mail til os, at han har valgt ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik