Borgmester går til angreb - mobildækning i fare

En kontrovers omkring mobile sendemaster i Gribskov risikerer at gå ud over borgernes mobildækning.

Gribskov Kommunes borgmester er faret i kødet på selskabet Telcon, der blandt andet opstiller sendemaster for mobiltelefoner. 

Udnytter en monopolstatus

Borgmesteren synes, at Telcon bruger ufine metoder. Gribskov Kommune er nemlig blevet mødt af krav om et betragteligt prisnedslag på leje af jord til mobilsendemaster. Det kan betyde, at kommunen går fra at have en årlig lejeindtægt på 322.000 kroner til blot 16.000 kroner om årligt.

Kravet fra Telcon er ifølge Gribskov Kommune fremsat i forbindelse med, at selskabet påtænker at opsætte en ny mast i kommunen. Hvis kommunen ikke accepterer en nedsættelse af lejen, så er det slet ikke sikkert, at den nye sendemast kommer op.

- Den virksomhed, der ønsker at sætte en mobilmast op, udnytter en monopolsituation, lyder det fra Kim Valentin (V), der er borgmester i Gribskov Kommune. 

Kan gå ud over mobildækningen

Problemet er, at hvis den nye mobilmast ikke kommer op, så kan det risikere at gå ud over borgernes mobildækning.

- Vi oplever, at de udnytter deres position til at få nogle meget gunstige betingelser for lejen. Så gunstige at det er misbrug - eller tæt på misbrug - i forhold til deres monopolstatus, siger Kim Valentin. 

Direktør i Telcon, Peder Hansen, har ikke meget at sige til beskyldningerne. 

- Jamen, jeg forstår faktisk ikke borgmesterens udtalelser, for vi har aftalt et møde med hans kolleger i kommunen på torsdag, så jeg synes, det er lidt for tidligt for mig at udtale mig i den sag, siger Peder Hansen. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere