Det ligger som det sidste hus på toppen af bakken - lige overfor kirken.
Det stråtækte hus på Kirkestræde 5 i Annisse har store glasfacader og ovenlysvinduer, som sikrer beboerne fri udsigt over både marker og Arresø.
- Når jeg kigger på det, synes jeg, at det ligner et rovdyr, der ligger og er klar til at kaste sig over de små dyr - eller de små huse, der ligger ved siden af, siger Elo Hørdum, som er en af de godt 300 indbyggere i den lille landsby.
Splid i landsbyen
Siden Gribskov Kommune tilbage i 2016 forsynede et ungt par med en byggetilladelse til huset på Kirkestrædet 5, har sagen skabt splid i Annisse.
Undervejs har nabohøringer, byggestop, nye byggetilladelser, uvildige vurderinger fra både Kammeradvokaten og fagfolk, en afgørelse fra Planklagenævnet og senest en afstemning i Byrådet gjort sit til, at både husets ejere og beboere i Annisse med rette er forvirrede over den kommunale byggesagsbehandling.
- På en måde må man jo tage sig til hovedet. Man tænker, hvordan søren kan det gå til? Byggeriet - fordi det er blevet gennemført på den måde, det er - så har det været med til at slå en kile ned i et landsbymiljø, som havde fungeret meget, meget bedre, hvis den kommunale forvaltning havde sørger for at undgå den her slags fejl. Det er gået ud over sammenholdet, siger Anne Maj Nielsen, som har boet mange år i Annisse.
Det unge par, som bor i huset, ønsker slet ikke at medvirke i dette indslag.
Ifølge deres advokat fordi hele sagen har taget hårdt på dem.
Fejl på fejl fra kommunen
I første omgang vurderede kommunen, at byggeriet med dets store glasfacader og gavle i glas var i overenstemmelse med lokalplanen og ikke krævede dispensationer.
Og året efter ansøgningen om en byggetilladelse gav kommunen det unge par i Kirkestræde 5 grønt lys til byggeriet i 2016.
Men kort efter måtte kommunen bøje sig for naboers krav om nabohøring.
- Hvad er det for et signal politikerne sender til borgerne? Hvis kommunen begår en fejl, så er det skatteborgerne, der skal betale?
Kommunen stoppede byggeriet og efter mere end fire måneders ny sagsbehandling fik parret i Kirkestræde 5 i 2017 en ny og revideret byggetilladelse med krav om tilpasning af ovenlysvinduer, gavltrekanter og mindre glaspartier og mere mur i facaderne.
Parret i Kirkestræde nummer 5 indsender et nyt projekt og krævede samtidig erstatning for den første fejlagtige sagsbehandling, udgifter til at standse byggeriet og ændringerne af projektet.
Spørgsmålet om erstatning er fortsat uafklaret, men tilbage i 2018 fik parret endelig en ibrugtagningstilladelse af Gribskov kommune.
Men sagen fortsætter.
I 2019 kom statens øverste klageinstans - Planklagenævnet - ind i sagen.
Kommunen afviser dispensationer
Ifølge Planklagenævnet kræver glasfacaderne på Kirkestræde 5 dispensationer fra lokalplanen.
Byggetilladelsen er i uorden. Kommunen skal behandle sagen igen.
- Jeg har skrevet til borgmester Anders Gerner Frost og opfordret ham til at gribe ind, og spare kommunen, borgerne i Gribskov og ejerne af Kirkestræde 5 for yderlige omkostninger, så alle kan komme godt videre og samtidig sende det klare signal til kommunens borgere, at kommunen selvfølgelig står ved de beslutninger, den træffer, og at kommunen retter de fejl den måtte begå. Det er menneskeligt at fejle. Men man retter ikke en fejl ved at begå en ny, siger det unge pars advokat, Kristian Strandberg Dreyer.
Men Gribskov Kommune har umiddelbart ingen planer om at rette op på sine fejl.
Et flertal i Byrådet har netop afvist at give dispensation og kræver huset bygget om.
Læs svarene fra Gibskov Kommune
Pernille Søndergaard, NytGribskov, formand for udvalget, Udvikling, By og Land i Gribskov.
Kan kommunen være stolt af denne her sag?
- Nej, kommunen kan aldrig være stolt af sager. Det er der ingen kommuner, der kan - vi kan aldrig være stolte af sager, der ikke går rigtig til, siger Pernille Søndergaard.
Hvad skal der ske med huset nu?
- Den beslutning, der er taget nu, er, at det skal fysisk lovliggøres på de punkter, som Planklagenævnet anfører, siger Pernille Søndergaard, NytGribskov.
Hvad betyder det?
Det betyder jo, at der skal laves om, siger Pernille Søndergaard.
Hvem skal bekoste den der såkaldte fysiske lovliggørelse?
- Det skal ejer jo.
Hvorfor skal det gå ud over ejer, at kommunen har begået fejl?
- Jamen, så kan der komme et erstatningskrav bagefter, siger Pernille Søndergaard.
Hvad har byrådet og forvaltningen lært af denne her sag?
- Jeg tror, at vi har lært det, at vi skal være meget opmærksomme på bevarende lokalplaner og hvad er det, der står i de bevarende lokalplaner. Og hvornår er det, der skal gives dispensation til noget - og vil vi give dispensation til det?
Nu står parret i Kirkestræde 5 til selv at skulle betale for en omfattende ombygning og har derfor varslet et stort erstatningskrav mod Gribskov kommunen.
En millionregning som i sidste ende risikerer at havne hos skatteyderne i Gribskov.
- Det er en møgsag. Det er en kedelig sag. Og der er kun en, der kommer til at hænge på det - og det er kommunen.
- Hvad er det for et signal, politikerne sender til borgerne? Hvis kommunen begår en fejl, så er det skatteborgerne, der skal betale?, siger parrets advokat, Kristian Strandberg Dreyer.
Venstres Jannich Petersen var blandt det mindretal i byrådet, som mente, at man på grund af kommunens fejl skulle give dispensation til byggeriet, og han er overbevist om, at sagen bliver dyr for kommunen.
Politiker: Det bliver dyrt
- Det er en møgsag. Det er en kedelig sag. Og der er kun en, der kommer til at hænge på det - og det er kommunen. Fordi vi har givet en byggetilladelse, og så trækker den tilbage, siger Jannich Petersen, Venstre.
I første omgang har parret valgt at bede Ombudsmanden se på sagen.
