Det var uden selvtillid og med angst, depression og PTSD i baggagen, at Birgitte Anja Harmundal den 1. juli 2021 satte sine fødder på brandstationen i Gilleleje.
Efter en længere sygemelding var hun blevet træt af at gå derhjemme, og hun manglede noget at stå op til.
På jobcentret var forslaget, at hun kunne komme i jobprøvning på brandstationen og teste sig selv af.
- Det havde jeg ikke lige forestillet mig, men jeg tog op og snakkede med dem (lederne på brandstationen og beredskabet, red.), fortæller hun til TV 2 Lorry.
Hos beredskabet kiggede man på den "trykkede" kvinde og var i tvivl om, hvorvidt man kunne aktivere hende, eller om hun bare ville sidde og kede sig. Det ville nemlig være en "tabersag for begge parter".
Fra selvstændig til arbejdsprøvning
Birgitte er uddannet frisør og har tidligere haft egen salon. Et arbejdsliv der umiddelbart ikke ligner hverdagen på en brandstation.
Men alligevel har hun haft stor glæde af jobprøvningen, der har udviklet sig til en vaskeægte solstrålehistorie.
Beredskabschefen i Gribskov Beredskab, Jesper Ingeman-Petersen, var sammen med Brandstationsleder Jesper Nielsen, da Birgitte mødte op sammen med en repræsentant fra kommunen.
Har har fulgt, hvordan hun har udviklet sig til i dag at være uddannet brandmand, bestyrer af værnemiddeldepotet og i gang med at tage et truckcertifikat.
- Der kom en lidt genert dame ind ad døren, men der gik ikke lang tid, før hun tog den ånd, der er på sådan en brandstation, til sig. Hun blev frisk i munden, men ville også gerne yde det, der kræves på sådan en brandstation, når det pludseligt brænder - bogstavelig talt, uddyber han til TV 2 Lorry.
I første omgang blev aftalen strikket sådan sammen, at hun skulle komme på brandstationen to timer to gange om ugen.
- De første mange dage, mødte jeg bare op og skulle bare forholde mig til at være der. Stille og roligt fik jeg flere og flere opgaver, alt efter hvad jeg kunne, fortæller Birgitte, der blandt andet blev sat til at vaske uniformer, handle ind og vaske biler.
Uniform gav selvtillid
Efterhånden som hun blev fortrolig med brandstationen og de andre ansatte, fik hun også opgaver som at vaske masker og sætte ild på dykkerflaskerne.
Hun meldte sig også frivilligt til at brygge kaffe og køre ud med den, når der var brandmænd på opgave om natten.
For beredskabschefen var det vigtigt at signalere over for Birgitte, at hun var en del af et fællesskab med det samme.
- Hun fik uniform på, da hun startede, så hun var en del af fællesskabet, og jeg tror, det betyder meget, at man føler sig ligeværdig. Det kan være svært at huske og forstå, at der er nogen, der har brug for en, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid.
Og det var netop den følelse, Birgitte sad med. Hvem kunne bruge sådan en som hende?
Derfor hjalp det, at hun blev vist tillid. Og det hjalp også, at hun kunne sende en sms, hvis hun havde en dårlig dag. Så blev der taget hensyn til hende, når hun kom.
- Det gjorde, at jeg fik noget mere selvtillid. Jeg kunne godt bruges. Jeg kunne godt noget, selvom jeg havde det svært nogen gange. De har været meget "large" omkring at forstå, at jeg har PTSD.
Baggagen, som Birgitte slæber rundt på, stammer fra traumer i barndommen. I dag har hun det med egne ord godt og får medicin, men traumerne har påvirket hendes liv i mange år.
- Jeg har altid synes, at jeg bare var underlig, men jeg har levet et ganske almindeligt liv, indtil jeg blev ramt af en depression for tre-fire år siden.
Succeshistorie giver blod på tanden
I beredskabet har hun også fundet en tryghed i det modsatte køn, som hun ikke har haft før.
- Normalt har jeg haft svært ved at stole på mænd, men de (kollegaerne, red.) har forstået at give mig den tryghed i, at det er ok at stole på mænd. De er jo nærmest uddannet i at passe på mig. Jeg føler lidt, det er en ekstra familie, jeg har fået. En hel masse storebrødre, forklarer hun.
Jesper Ingeman-Petersen var godt klar over, at Birgitte havde noget at kæmpe med. Han fik også hurtigt af vide, hvad det var. Derfor har han også fulgt hendes udvikling med stor glæde.
- Det vigtigste er, at det betyder noget for Birgitte. Men jeg er da glad for, at vi har fået vores første kvindelige brandmand. Så det giver mig blod på tanden at lave lignende aktiviteter med arbejdsprøvning og for så vidt også at skabe nogle aktiviteter for unge mennesker. Vi vil gerne være med til at hjælpe folk, siger han og uddyber:
- Vi må aldrig holde op med at stole på hinanden. Den dag, vi gør, har vi tabt. Vi skal stole på hinanden uanset vores forskelligheder - uden at være naive selvfølgelig.
I dag er Birgitte ansat til 30 timer om ugen, og Gribskov Brandvæsen har valgt at dele den gode historie på Facebook, der har fået mange positive reaktioner, som du kan se herunder.
