Biograf i Skovbrugsmuseet?

Hørsholm Bios Støtteforening ønsker en kommerciel biograf i byen og har foreslået, at Jagt- og Skovbrugsmuseets lokaler kan bruges til biografsale, når museet flytter til Djursland.

- Det er først og fremmest bygningen Vognporten, vi taler om. Det er en enorm bygning, som efter vores mening kan rumme en biograf, siger Jørgen Holck, formand for Hørsholm Bios Støtteforening, til Frederiksborg Amts Avis.

Biografforeningen har dog mødt kritik for at være for hurtig på aftrækkeren, fordi museet endnu ikke er flyttet.

- Jeg er selv meget tilhænger af, at det museum bliver liggende, og det kan godt virke lidt hurtigt, at vi nu går ud og spekulerer i, hvad Vognporten kan bruges til.

Men det er sådan, at når museet flytter, er der flere, der vil komme med bud på, hvad vi kan bruge bygningerne til, siger Jørgen Holck.

Det ser ud til, at Kulturhuset Trommen snart kan invitere biografgængere ind hos dem, men det er ikke i tråd med foreningens ønsker.

For mere end 20 år siden lukkede Hørsholm Biograf og siden har borgerne i Hørsholm skulle krydse kommunegrænsen for at komme i biografen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik