Arkæologer holder vejret, når spildevandsselskab graver i havbunden

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde kigger med, når der om kort tid skal anlægges en ny spildevandsledning ud for Gillelejes kyst.

Når der om kort tid bliver anlagt en ny spildevandsledning på havbunden ud for Sjællands nordkyst, følger arkæologerne spændte med på sidelinjen.

Det står klart, efter Gribvand Spildevand, der håndterer spildevandet i Gribskov Kommune, nu begynder den sidste fase af anlægsarbejdet med at nedgrave et nyt rør fra Gilleleje rensningsanlæg og 415 meter ud i havet.

- Vi kommer til at overvåge anlægsarbejdet, for selvom der ikke er nogle kendte fortidsminder i den marine del af anlægsområdet, så har vi en formodet grund til at tro, at der kan findes fortidsminder, siger Klara Fiedler, der er marinarkæolog og projektleder på undersøgelserne ved Gilleleje, til TV 2 Lorry.

I øjeblikket dykker Vikingeskibsmuseets marinarkæologer på et skibsvrag ud for Lollands sydkyst. Skibet er formodentlig det danske orlogsskib, DELMENHORST, der udbrændte og sank under Slaget i Femern Bælt i 1644. Om det bliver til sådan et fund i Nordsjælland er ikke til at sige.
I øjeblikket dykker Vikingeskibsmuseets marinarkæologer på et skibsvrag ud for Lollands sydkyst. Skibet er formodentlig det danske orlogsskib, DELMENHORST, der udbrændte og sank under Slaget i Femern Bælt i 1644. Om det bliver til sådan et fund i Nordsjælland er ikke til at sige.
Foto: Morten Johansen / Vikingeskubsmuseet / Presse

Spildevandsledning vil gavne badeforhold

Den nye spildevandsledning skal pumpe det rensede spildevand længere ud i havet, end det tidligere har været tilfældet, og bliver anlagt i forbindelse med en udvidelse af renseanlægget i Gilleleje, som i fremtiden skal håndtere spildevand fra borgerne i området mellem Dronningmølle og Tisvildeleje.

Det store arbejde med at grave i havbunden sker fra en flåde med en gravemaskine på, som i løbet af efteråret vil arbejde sig længere ud i Kattegat.

Undervejs skal der opgraves omkring 15.000 kubikmeter jord fra en ni meter bred graverende, og her bliver Munch Forsyningsledninger, som står for arbejdet, ikke alene om at synes, deres gravearbejde er spændende.

Arkæologerne har blandt andet fundet mange sprængstykker af bronzekanoner. Fotoet viser en såkaldt 'drue', bagenden af en bronzekanon. De mange huller i bronzeoverfladen er tydelige tegn på høj varme.
Arkæologerne har blandt andet fundet mange sprængstykker af bronzekanoner. Fotoet viser en såkaldt 'drue', bagenden af en bronzekanon. De mange huller i bronzeoverfladen er tydelige tegn på høj varme.
Foto: Morten Johansen / Vikingeskubsmuseet / Presse

Arkæologisk forundersøgelse et krav for graveri

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet nemlig med på sidelinjen for at holde øje med, om man støder på forhistoriske skatte gemt i havbunden.

Det er en betingelse for overhovedet at få lov til at grave i havbunden ud for Gillelejes kyst, at såkaldte marinarkæologiske forundersøgelser samtidig bliver gennemført.

quote Vi ved, at Sjællands nordkyst har en øget forligshyppighed i forhold til mange øvrige kyststrækninger i Danmark, fordi det er så åbent, og fordi der er mange havne. Derfor kan man godt få den idé, at bunden gemmer på noget

Klara Fiedler, marinarkæolog, Vikingeskibsmuseet

Ifølge marinarkæologen Klara Fiedler er der sandsynlighed for, at havbunden kan gemme på fortidens historie.

- Vi ved, at Sjællands nordkyst har en øget forligshyppighed i forhold til mange øvrige kyststrækninger i Danmark, fordi det er så åbent, og fordi der er mange havne. Derfor kan man godt få den idé, at bunden gemmer på noget, siger hun.

Bare 500 meter vest for det område, hvor der nu skal graves, har man fundet vragdele i 1970’erne, som man dengang mente tilhørte skibe fra 1600-tallet.

Alligevel er der forholdsvis lidt viden om havbunden på nordkysten, som altså nu bliver åbnet op.

Og Klara Fiedler mener, at man godt kan forestille sig, at der kommer vragrester til syne, når gravearbejdet går i gang.

quote Man ved aldrig, hvad man finder

Klara Fiedler, marinarkæolog, Vikingeskibsmuseet

- Man kunne godt tro, at der findes vragrester fra 1600-tallet for eksempel. Men det er også muligt, at der ingenting er. Man ved aldrig, hvad man finder, siger hun.

- Men hvis der er noget, så skal der tages stilling til, om det skal udgraves, bliver anlægsarbejdet stoppet, og så udgraver man, tilføjer hun.

Arkæologerne har også gjort fund fra dagliglivet på skibet - deriblandt en regnepenning – en flad mønt, der blev brugt som datidens simple, men effektive bud på en regnemaskine.
Arkæologerne har også gjort fund fra dagliglivet på skibet - deriblandt en regnepenning – en flad mønt, der blev brugt som datidens simple, men effektive bud på en regnemaskine.
Foto: Morten Johansen / Vikingeskubsmuseet / Presse

Dykkere og bundscannere

Typisk vil der komme en vragdel med op i skovlen, når der bliver gravet, som arkæologerne herefter vil se på. Hvis de vurderer, at der er tale om en vragdel, "så siger vi stop, og så kommer vi tilbage med dykkere”, forklarer Klara Fiedler.

Foruden dykkere i vandet benytter marinarkæologerne sig desuden også af moderne teknologi som kan scanne havbunden og gøre det muligt at se eksempelvis forhøjninger, som kan betyde, at der ligger noget under sandet.

Nordkysten er ikke kendt som en guldgrube for marinarkæologer, men flere skibe er forlist på nordkysten, og der er derfor større sandsynlighed for at finde noget. Ifølge Klara Fiedler er der dog ikke særligt gunstige bevaringsforhold langs kyststrækningen.

Det er planen, at gravearbejdet i havet ved Gilleleje i uge 43.

- Vi leder først og fremmeste efter vragtømmer, men vi kan også finde vraggods, siger Klara Fiedler, som samtidig åbner op for, at der kan findes både knogler og andet vraggods, som kan være ældre end fra 1600-tallet.

Her kan du se et indslag om den nye spildevandsledning. Indslaget blev sendt 30. september.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik