Ældre kvinde slæbt efter bil: Politiet søger vidner

18-årig kvindelig bilist påkørte ældre kvinde - politiet efterlyser vidner

Var du i nærheden af parkeringspladsen ved Fakta i Helsinge den 18. november omkring klokken 14.10? Så vil Nordsjællands Politi måske meget gerne tale med dig.

For på præcist det tidspunkt skete et alvorligt færdelsuheld.

En nyslået kørekortsindehaver - en 18-årig kvinde - kom kørende fra Frederiksborgvej og svingede ind på parkeringspladsen ved Fakta i Helsinge.

Her påkørte hun en 65-årig kvindelig fodgænger foran butikkens hovedindgang, og den ældre kvinde blev trukket adskillige meter efter bilen med den unge fører.

Både politi og sundhedsmyndigheder hastede til stedet, og den 65-årige kvinde blev tilset af akutlægen.

Derefter blev hun hentet af en helikopter og fløjet til Rigshospitalet, hvor hun blev behandlet for sine alvorlige skader.

(Artiklen fortsætter under kortet)

- Der er tale om et alvorligt færdselsuheld, og for at sikre, at vi har alle relevante oplysninger, inden vi beslutter, hvad der videre skal ske i sagen, vil vi gerne høre fra borgere, som har været vidner til ulykken, fortæller politikommissær i Nordsjællands Politi Morten Riisager-Pedersen til TV 2 Lorry.

Der er endnu ikke taget stilling til, om den 18-årige bilist skal sigtes efter ulykken, men politiet vil meget gerne høre fra vidner, som kan henvende sig på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik