Uheld med lastbil forstyrrer trafikken på motorvej - tre spor spærret

En lastbil har påkørt skiltevogn på Køge Bugt Motorvejen før afkørsel til Greve. Tre af fire spor er spærret.

Morgentrafikken på Køge Bugt Motorvejen ind mod København bliver forstyrret af en lastbil, der har ramt en skiltevogn.

Uheldet er sket lige før afkørsel 27 til Greve i nordgående retning.

Tre af motorvejens fire vejbaner i den retning er spærret. Det oplyser vagtchef Arne Aabech fra Midt- og Vestsjællands Politi torsdag morgen.

Der kan være op til 45 minutters forlænget rejsetid på strækningen. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Ingen kommet til skade

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet, som politiet blev informeret om klokken 04.36.

Vagtchefen kan ikke sige, hvornår strækningen igen ventes at blive fuldt genåbnet.

- En sværvogn, altså en lastbil, der kan fjerne den forulykkede lastbil, er på vej. Men uheldet kommer til at skabe trafikforstyrrelser ind mod København og videre nordpå. Det varer ikke længe, før der er fuld tryk på morgentrafikken, siger Arne Aabech.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik