Rektor med hård linje: Vi forbyder ghettosprog og har faste pladser

Mens elevtallet daler på etnisk opdelte gymnasier, så oplever Greve Gymnasium en tilstrømning trods en høj andel af tosprogede. Her er rektor Mette Trangbæk ikke bange for at stille krav til eleverne.

02:17

På mange gymnasier er andelen af tosprogede elever i stigning. 

Det er umiddelbart en integrationsmæssig succes, men det er også et faktum, som bliver problematiseret i flere medier, fordi det blandt andet påvirker antallet af unge, der søger om optagelse på de respektive skoler.

Høje-Taastrup Gymnasium havde således i 2019 kun to klasser på 1.g-niveau mod syv i 2016. Heraf er næsten alle elever i de to klasser på gymnasiets første årgang af anden etnisk herkomst end dansk.

Læs også Regioner: Ni hovedstads-gymnasier skal have loft over elevoptag

I et åbent brev opfordrer rektor Mette Trangbæk fra Greve Gymnasium imidlertid politikere og kollegaer til at skele til de steder, hvor det går godt. 

Og her peger hun særligt på hendes eget gymnasium, hvor antallet af ansøgere har været i stigning, og hvor, hun mener, uddannelse, dannelse og integration går op i højere enhed.

Opskriften er ifølge rektoren ikke enkel, men hun påpeger, at fordelingen af elever på Greve Gymnasium er passende. Og så er man ikke bange for at tvinge eleverne til at ændre adfærd.

Lørdag indstiller Danske Regioner til, at ni gymnasier i Hovedstadsområdet, skal have loft over elevoptaget. Det skyldes blandt andet, at man vil forhindre, at der ikke bliver gymnasier, hvor elever med samme baggrund klumper sig sammen.

 

Ghettosprog accepteres ikke

TV 2 Lorry har besøgt Greve Gymnasium, hvor rektor Mette Trangbæk forklarer, at man blandt andet slår hårdt ned på såkaldt ghettosprog, som man ikke vil høre. 

Hun sætter ikke konkrete ord på, hvad ghettosprog er, men enkelte elever forklarer til TV 2 Lorry, at "perker" eller "luder" eksempelvis kan indgå i ordforrådet. 

- Ghettosprog er for mig både et sprog, men så er det også en betegnelse for en bestemt adfærd. Og det er i vores optik et ekskluderende sprog, som vi ikke vil have, siger Mette Trangbæk til TV 2 Lorry.

- Det kan være sådan rimeligt hårde udtryk, som i virkeligheden virker krænkende. Men som man måske godt kan sige i sin inderkreds, siger hun.

Hun påpeger, at det ikke kun er for hendes eller fællesskabets skyld, men også af hensyn til den enkelte elev:

-  De her elever kommer til at virke dummere, end de egentligt er. Mange af de her unge er faktisk ret kvikke, men bruger de et særligt sprog, så afskærmer de sig fra en masse muligheder i samfundet.

 

Elever får faste pladser i kantinen

Udover at italesætte elevernes sprogbrug, så forsøger man sig med flere andre tiltag for at sikre plads til alle. 

Oplever man grupper af elever, der larmer, eller grupper som fylder for meget på skolens gange, så kommer de med op på kontoret til en snak om, hvad der er god adfærd. 

Man indkalder ikke kun forældre til samtaler på baggrund af faglige resultater - men også adfærdsmønstre. 

Og så har man indført faste pladser i kantinen, fordi man har oplevet, at eleverne deler sig op i grupper, hvor de ligner hinanden. 

Således har man fundet elever med dansk baggrund i den ene ende af kantinens langborde, mens tosprogede elever satte sig i den anden ende. 

-  Vi ser på de her klikedannelser, og vi synes, det er vigtigt, at elever blander sig på tværs af årgange, køn og etnicitet. Når vi oplever grupper, så indfører vi faste pladser i kantinen på klasseniveau, forklarer rektor Mette Trangbæk.

- Vi skriver klasseskilte, som vi sætter på bordene. Og så skriver vi ud til eleverne, så de ved det, at man skal sidde og spise frokost med sin klasse, forklarer hun. 

 

Rektor: Model 80-20 er passende

Sidste år søgte 275 unge fra Høje Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Frederikssund og Egedal om optagelse på en uddannelsesinstitution i Region Sjælland - herunder Greve Gymnasium. 

Skolen er altså et af de steder, som elever fra Vestegnen udser sig, når de ønsker at søge væk, og siden 2010 er elevtallet på Greve Gymnasium steget svarende til seks klasser.

Sidste år søgte 451 unge om optagelse på gymnasiet, mens 435 ansøgte i 2018.

Samtidig er andelen af tosprogede elever forholdsvis høj på Greve Gymnasium, hvor 20 procent af eleverne har anden etnisk baggrund. 

Det gør stedet til en særlig succes set i lyset af elevflugten på andre tosprogede gymnasier, og rektor Mette Trangbæk mener faktisk, at det kan skyldes, man mere eller mindre tilfældigt er landet på en god og passende fordeling af elever:

- Det er vigtigt, at gymnasiet afspejler det samfund, som vi prøver at danne eleverne til at blive en del af. Det gør det jo ikke, hvis 80 procent af eleverne på gymnasiet har anden etnisk baggrund, siger hun. 

Hun understreger, at det frie gymnasievalg ifølge hende er godt, men at "det godt kan være, man skal stille en lille smule på det for at få en bedre elevsammensætning".

Gymnasier med flest tosprogede elever (2018-tal)

  • Høje Taastrup Private Gymnasium - 87,6 procent
  • NEXT - Sydkysten Gymnasium (STX) - 77,9 procent
  • Københavns Private Gymnasium - 73,0 procent
  • Copenhagen International School - 68,0 procent
  • Sankt Petri skole – Gymnasium - 66,7 procent
  • Høje-Taastrup Gymnasium - 58,1 procent
  • Københavns åbne Gymnasium - 53,4 procent
  • H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg - 50,5 procent
  • Hvidovre Gymnasium & HF - 46,7 procent
  • Herlev Gymnasium og HF - 45,2 procent
  • Frederiksberg Gymnasium - 43,4 procent
  • NEXT - Albertslund Gymnasium (STX og HF) - 39,8 procent
    ​​​​​
  • Greve Gymnasium - 19 procent
     

Kilde: Danmarks Statistik

Se mere

 

Region H: Loft over populære uddannelser skal fordele elever bedre

Med den udmelding kommer hun rektorer og politikere i Region Hovedstaden en lille smule i møde. 

Tilbage i 2018 appellerede man blandt andet til Greve Gymnasium i Region Sjælland om at se bort for "interessen for stor optagekapacitet", så man "kunne bidrage til større elevgrundlag på Vestegnsgymnasierne".

Så sent som onsdag den 5. februar indstillede et flertal i hovedstadens regionsråd til, at børne- og undervisningsministeren indfører et loft over antallet af pladser på hovedstadens gymnasier.

På den måde vil flere elever fremover ikke få plads på deres ønskede gymnasium, men i stedet placeres på deres 2., 3., 4., -eller 5. prioritet. 

- Som politiker i Region Hovedstaden har vi et ansvar for, at de mindre gymnasier også har elever, selvom det så medfører, at de store gymnasier måske skal være en lille smule mindre. Vi er klar over, at indstillingen kan betyde, at der er unge, som risikerer ikke at få opfyldt deres første prioritet, men hvis gymnasier ender med at lukke, så vil der også være mange unge, som ikke får deres første prioritet opfyldt, udtaler formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (Soc.dem.), i en pressemeddelelse. 

Lørdag lyder det fra Danske Regioner, at man er blevet enige om at foreslå et maksimum for antallet af klasser og således elever på 23 gymnasier fordelt på fire regioner.

- Helt grundlæggende er formålet at bidrage til, at vi har en stærk decentral uddannelsessektor, så der ikke på grund af tilfældige udsving - eller søgning mod byerne i en periode - risikerer at være uddannelsesudbud, der må lukke helt. Og også at der er gymnasier, hvor man kan se unge, der afspejler sammensætningen af unge generelt og ikke kun unge med anden etnisk baggrund, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, til nyhedsbureauet Ritzau.

FAKTA: 23 gymnasier i fire regioner skal have elevloft

Der skal indføres elevlofter på flere gymnasier for at sikre elevfordelingen bedre, mener Danske Regioner.

 

Står det til de fem regioner, så skal der sættes et loft over, hvor mange elever 23 af landets gymnasier må optage ved det nye skoleårs begyndelse i sommeren 2020. Der er tale om 23 gymnasier fordelt på fire regioner.

 

Læs, hvilke gymnasier der er tale om, her:

 

Region Hovedstaden:

  • Borupgaard Gymnasium.
  • Nærum Gymnasium.
  • Gladsaxe Gymnasium.
  • Helsingør Gymnasium.
  • Frederikssund Gymnasium.
  • Høje-Taastrup Gymnasium.
  • Hvidovre Gymnasium.
  • Sydkysten Gymnasium.
     

Region Nordjylland:

  • Frederikshavn Gymnasium.
  • Nørresundby Gymnasium.
  • Aalborg Katedralskole.
  • Aalborghus Gymnasium.
  • Hasseris Gymnasium.
  • Støvring Gymnasium.
     

Region Midtjylland:

  • Marselisborg Gymnasium.
  • Egaa Gymnasium.
  • Århus Statsgymnasium.
  • Aarhus Katedralskole.
  • Risskov Gymnasium.
  • Favrskov Gymnasium.
  • Skanderborg Gymnasium.
     

Region Syddanmark:

  • Rosborg Gymnasium.
  • Rødkilde Gymnasium.

Kilder: Danske Regioner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik