Politiet beder sommerkåde festaber vise hensyn

Husk dine omgivelser, når du fejrer sommeren.

'Vamos a la playa'. 'Summer in the City'. 'Despacito'. 

Der er masser af gode sommerhits - men det er ikke sikkert din nabo er ligeså frisk på at få dem blæst ud af højtalerne i sommernatten som dig selv.

I hvert fald har Midt- og Vestsjællands Politi natten mellem mandag og tirsdag modtaget flere anmeldelser om gener fra musik, viser deres døgnrapport. 

Først på natten måtte politiet en tur til Hovedgaden i Ugerløse.  Ifølge anmeldelsen var en flyttet ud på gaden - og taget larmen med. Festen var dog sluttet, da politiet kom frem.

Kl. 02.56 indløb en anmeldelse fra Freyas Kvarter i Greve, at der blev spillet meget høj musik i bebyggelsen. Politiet fik talt beboeren til at at skrue ned. 

quote Vi håber at kunne tale til folks forståelse og fornuft i stedet for, at det er lovgivningen, der skal ind over.

 

Politiet: Vis hensyn 

Nu kommer politiet med en mere generel opfordring om at huske sine omgivelserne, når man hører musik: 

- Politiet vil gerne opfordre borgerne til at vise hensyn til hinanden og ikke spille høj musik udendørs eller for åbne døre og vinduer, selvom det er sommerferietid og lune, lyse aftener, lyder det. 

Politiet kan forbyde musik, når det er til 'væsenlig ulempe'. Hvornår det gør sig gældende, vil være op til politiets skøn. 

De kan også beslaglægge musikredskaber i en periode, fortæller Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi - men understreger, at der meget sjældent er behov for mere end en snak for at dysse folk ned. 

- Vi håber at kunne tale til folks forståelse og fornuft i stedet for, at det er lovgivningen, der skal ind over, siger hun til TV 2 Lorry. 

Det siger loven 

§ 8 i ordensbekendtgørelsen: 
Politiet kan forbyde benyttelse af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik