Politiet: Mystiske 'Leif' fundet på station hedder Rene - genforenet med pårørende

Politiet fandt torsdag en mand på Hundige Station, som nu atter er i kontakt med pårørende.

Midt- og Vestsjællands Politi havde torsdag brug for offentlighedens hjælp, efter at de onsdag eftermiddag traf en mand på Hundige Station.

Politiet kunne ikke finde ud af, hvem manden er.

- Manden, der måske hedder Leif, kan ikke oplyse flere personlige data, så vi leder efter pårørende/andre, der kender ham, skriver politiet på Twitter, hvor de har offentliggjort et foto af manden.

En time senere kan politikredsen nu "med glæde oplyse", at de har fundet ud, hvem Leif er.

"Leif hedder faktisk Rene og vi er blevet kontaktet af pårørende til Rene, der er glade for at han er i god behold. Vi ønsker Rene og hans nærmeste en glædelig jul," skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik