Politi efterlyser to personer efter overfald med isskraber

En 55-årig mand blev slået i hovedet med en isskraber, fordi to personer var utilfredse med hans kørsel.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to personer – en mand og en kvinde.

De har angiveligt begge været involveret i et overfald, som udspillede sig i Greve, hvor en 55-årig mand fik en flænge i hovedet efter at være blevet slået med en isskraber.

Overfaldet fandt sted den 19. juli omkring klokken 18. Her kørte den 55-årige mand i sin bil ad Nældebjergvej og frem til krydset ved Blågårdsvej. Samtidig med at manden svingede til højre i et kryds med ubetinget vigepligt, kom en bil kørende fra en anden vej uden at blive ramt.

Skænderi over kørsel

Herefter stoppede begge biler, og manden steg ud af sin bil, hvorefter han blev konfronteret af de to efterlyste personer – den kvindelige fører af bilen og dennes mandlige passager.

De tre kom op at skændes over den 55-åriges færdsel i trafikken. Skænderiet kulminerede med, at kvinden slog den 55-årige mand i hovedet med, hvad der formodes at være en isskraber. Manden fik en flænge i hovedet.

Kvinden flygtede derefter i sin bilen, mens den mandlige passager stak af til fods.

Den 55-årige fik standset blødningen og kørte på skadestuen til behandling.

Efterlyser vidner

Politiet efterlyser nu de to personer, der var i klammeri med den 55-årige. Kvinden er af anden etnisk oprindelse, 30-40 år, cirka 165 centimeter, lidt buttet, har sort langt hår, der er sat op. 

Manden er dansk, 30-40 år, cirka 165 centimeter, slank af bygning, har lyst kort hår, var iført lys t-shirt og lyse cowboybukser.

Politiet hører gerne fra personer, der har været vidne til overfaldet. De kan kontaktes på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik