Nu må du hoppe i vandet ved Karlstrup Strandpark igen

Greve Kommune advarede i mandags mod at bade på fire af kommunens strande. Nu kan du dog igen tage dig en dukkert ved den ene af dem.

Urenset spildevand fra Mosede Renseanlæg slap i mandags ud i havet ud for Greve. Derfor advarede Greve Kommune mod at bade ved fire forskellige strande i kommunen.

Nu har nye prøver af badevandet dog vist, at det foreløbigt igen er sikkert at bade ved Karlstrup Strandpark, der ligger ved det tidligere feriecenter, skriver kommunen på deres hjemmeside.

Advarselsflag og -skilte, som er sat op ved stranden, bliver dog først fjernet i løbet af lørdag morgen og formiddag.

Greve Kommune har dog endnu ikke modtaget analyseresultaterne fra områderne omkring Greve Badehotel, Mosede Fort og Granhaugen, og derfor skal man stadigvæk ikke bade disse steder.

Du kan selv følge med i opdateringer om badeadvarslerne på kommunens hjemmeside her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik