Nu kan alle donere træer til ny statslig folkeskov ved Greve

Borgere og virksomheder får nu mulighed for at donere penge til at plante træer i nye statslige folkeskove.

For 20 kroner per træ kan alle nu støtte, at der bliver plantet nye, statslige folkeskove. Eksempelvis i Greve.  

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har netop indgået et samarbejde med organisationen Growing Trees Network Foundation, der allerede har været med til at etablere folkeskove for en række af landets kommuner.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Flere virksomheder har efterspurgt muligheden for at donere penge til nye statsskove som del af deres forretningsplan og arbejde med socialt ansvar. Det ønske vil regeringen gerne komme i møde. Growing Trees Network Foundation har allerede vist, at de er dygtige til at skabe lokalt engagement omkring folkeskovene. Det engagement, håber jeg, kan føre til endnu flere naturoplevelser for danskerne, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Skal sikre grundvandet

De nye statslige folkeskove skal blandt andet sikre grundvandet i mange år frem. Da de bliver placeret tæt på byer, vil de plantede træer samtidig gøre det nemmere at komme en tur i skoven og få natur- og friluftsoplevelser tæt på hjemmet.

Growing Trees Network Foundation har i en årrække samarbejdet med virksomheder omkring donation af træer til lokale skove, og det er dem, der har taget initiativ til at brede ordningen med folkeskov ud til den statslige skovrejsning.

Fakta: Statslig skovrejsning

Firma donerer 25.000 træer

Den første donation er allerede i hus. Den fynske kistefabrik Tommerup Heilskov har de sidste tre år doneret ét træ per kiste til Growing Trees Network Foundation. De har nu valgt at donere 25.000 træer til de nye statslige folkeskove.

- I de sidste knap 30 år er der rejst ny statslig skov svarende til Samsø.  Med samarbejdet med Growing Trees Network Foundation giver vi danskerne mulighed for at være med til at få rejst endnu mere skov, end vi i forvejen gør. Og så kan man tilmed selv besøge den skov, man har doneret et træ til, og samtidig være med til at beskytte vores drikkevand, siger Esben Lunde Larsen. 

Vigtige drikkevandsreserver

Donationerne vil være med til at øge de midler, som staten i forvejen har afsat til at rejse ny statsskov. Det betyder, at der kan rejses endnu mere skov fremover.

I første omgang er det muligt at donere træer til statslige folkeskove ved Greve, i Oksbøl på Nordals, i Favrskov og i True ved Aarhus, der alle er placeret over vigtige drikkevandsreserver. Skovrejsningerne sker i samarbejde med lokale kommuner og vandværker.

Fakta: Sådan donerer du træer til statslig folkeskov

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere