Mange vandscootere og jetski gør badeturen til en prøvelse: ”Det er ubehageligt”

Søndag måtte Marina Fjordvald zig zagge mellem de mange jetski og vandscootere, da hun svømmede ved Greve Strand.

Sommerens varme har betydet fyldte strande og badeglade gæster.

Den har også betydet mange personer på vandscootere, jetski og både.

Og når de er meget tæt på land, skaber det utryghed.

Det mener Marina Fjordvald, der svømmer ved Greve Strand. 

- Problemet er jo, at der kan ske skader. Man har jo hørt om folk, der har fået ben i en skrue, eller nogen der er blevet påsejlet, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:

- I søndags synes jeg, det var specielt slemt. Der skulle jeg ind og zig-zagge mellem både, når jeg svømmede ud.

quote Problemet er jo, at der kan ske skader.

Marina Fjordvalg


Politiet opfordrer til kontakt

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man i løbet af sommeren fået enkelte anmeldelser fra utrygge borgere ved vandet. Det samme har Vestegnens Politi.

Benjamin Sinding Rasch, der er politikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi forklarer, at sagerne drager parraller til trafikken på land:

- Lidt ligesom i trafikken er det ikke alle, der kan finde ud af at holde færdselshastighederne. Hvis folk de oplever det, vil vi selvfølgelig gerne have henvendelser, for ellers har vi svært ved at gøre noget ved det.

- Generelt set har dem på vandet styr på deres ting. De har styr på deres certifikater, deres forsikringer og deres veste, men der er jo selvfølgelig nogle gange, at vi træffer nogle på vores kontrolsejladser, som ikke kan finde ud af det, fortæller Benjamin Sinding Rasch.

Selvom de fleste overholder reglerne, kan de mange bådes tilstedeværelse stadig skabe potentiel utryghed, forklarer Marina Fjordvald.

- Indimellem er der nogle, der sejler for at komme ind og ud, men når de ligger så tæt, så er man nødt til at være opmærksom hele tiden for ikke at der kommer nogle nye både, jetski eller vandscootere ind, som jo bevæger sig meget hurtigt. Når jeg svømmer for at svømme, så synes jeg, det er ubehageligt, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik