Lastbilchauffør får monsterbøde

Chaufføren står desuden til ubetinget at miste retten til at køre i Danmark i seks måneder.

Det kørte helt af sporet for en 52-årig lastbilchauffør, da han onsdag blev standset ved Greve af Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 52-årige, der kommer fra Bulgarien og kørte i en lastbil fra samme land, skulle fremvise førerkort og relevante dokumenter til betjentene.

Men da politiet skulle gennemse de optegnede køre-hviletider i takografen, som registrerer elektroniske oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, for eksempel køretider, fik de færten af noget fordækt.

Betjentene konstaterede, at lastbilen var ført uden førerkort i takografmåleren flere gange.

11 gange inden for de seneste 28 dage havde lastbilen været ført uden at førerkortet var isat, hvilket kan være tegn på bevidst snyd med køre-hviletiderne, fremgår det af politikredsens døgnrapport.

Hviletid gevaldigt overskredet

Blandt kørslerne uden førerkort var den ene tur på over 670 kilometer, hvor også hviletiden var gevaldigt overskredet.

Hvileperioden havde således kun været tre timer, mens det mindst tilladte hvil i perioden skulle være ni timer. Dermed havde chaufføren kørt i mere end 19 timer på et døgn, hvilket er langt over de tilladte 10 timer.

Chaufføren og virksomheden kan derfor se frem til en bøde på over 200.000 kroner samlet, og chaufføren vil skulle møde i retten, da han står til ubetinget at miste retten til at køre i Danmark i seks måneder.

Lastbilen er pt. tilbageholdt af Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi, indtil bøden er betalt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik