Kommune spørger borgere til råds: Hvad gør vi med restauranten?

Restaurant Fortet skal have nyt liv efter vandskade og rotteproblemer. Hvem skal være med til at bestemme? Det skal borgerne i Greve Kommune.

Hvad skal der ske med Restaurant Fortet?

Det er det spørgsmål, som byrådet i Greve Kommune har stillet sig selv efter, at Restaurant Fortet både har været plaget af vandskade og problemer med rotter.

Byrådet har besluttet, at der skal ske noget nyt, og de har taget en ganske utraditionel metode i brug.

quote Jeg kan godt sige, det er svært for byrådet at finde den bedste løsning.

Pernille Beckmann, borgmester, Greve Kommune (V)

-  Jeg tror, det er en form for et lyttende demokrati - vi prøver at søge noget inspiration i et politisk dilemma, siger Pernille Beckmann, borgmester, Greve Kommune (V).

Greve Kommune har nemlig spurgt borgerne til råds på Facebook i spørgsmålet om, hvad der skal ske med restauranten og de to tilhørende græsplæner.

Ifølge Greve Kommunes borgmester er der en særlig grund til, at de inddrager borgerne på Facebook.

- Det er et vaskeægte politisk dilemma, vi har her. Vi har vores smukke perle Mosede Fort, og den kan ikke fungere i den stand, som den er i i dag. Og så skal vi tage stilling til, hvad skal vi så.  Jeg kan godt sige, det er svært for byrådet at finde den bedste løsning, siger borgmester Pernille Beckmann fra Venstre til TV 2 Lorry.

Borgmester: Inputs fra borgere giver bedre beslutningsgrundlag

Man kan undre sig over, hvorfor byrådet ikke selv er i stand til at tage en beslutning, men det er der ifølge borgmesteren en god forklaring på. 

- Jeg tror egentlig, man skal se på på den måde, at det er med til at kvalificere de beslutninger, vi tager. Så jeg synes, det er en super spændende måde at gøre det på. Og jeg kan godt se, der tegner sig et billede af, hvad borgerne synes, og så skal politikerne forholde sig til det, siger hun. 

quote Det er et vaskeægte politisk dilemma, vi har her.

Pernille Beckmann, borgmester Greve Kommune, Venstre

I et opslag på kommunens Facebookside har byrådet givet borgerne tre valgmuligheder:

1. Kommunen river restauranten ned og anlægger græs overalt. 

2. Kommunen river restauranten ned og prioriterer penge på budgettet til at bygge den op, så den kan lejes ud til en forpagter. 

3. Kommunen sælger hele området med museum, restaurant og de grønne områder med et klausul om, at restauranten skal genbygges og drives, de grønne arealer skal vedligeholdes, området skal være offentligt tilgængeligt og frednings-reglerne skal overholdes.

Vild respons på inddragelse

Fredag eftermiddag er der allerede over 300 kommentarer fra Greve-borgere, som gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske med restauranten.

Et hurtigt gennemkig viser, at der umiddelbart mest opbakning til forslag nummer 2.

Forslaget skal til behandling i byrådet i december måned. Indtil da kan man give sin mening til kende på Facebook. Hvis man ikke er på Facebook, er man velkommen til at tage kontakt til lokalpolitikerne med sit bud, lyder det fra kommunen.

quote Jeg tror, det er en form for et lyttende demokrati - det at vi prøver at søge noget inspiration til et politisk dilemma.

Pernille Beckmann, borgmester, Greve Kommune (V)

Det forventes endeligt at blive vedtaget, hvad der skal ske med Restaurant Fortet i foråret 2019. 

Ikke første gang kommunen inddrager borgerne

Den lidt alternative borgerinddragelse er faktisk noget, som Greve Kommune har gjort brug af i flere år.

Den seneste tid har de inddraget borgerne i Facebook i tre forskellige emner om budget for 2019-2022, en ny affaldsordning, samt udviklingen af Hundige Øst. 

Til spørgsmålet det kommunale bugdet for 2019-20122 kunne borgerne i en time stille spørgsmål direkte til politikerne. 469 kommenterede i løbet af det live-streamede digitalte borgermøde. 

En ny affaldsmodel skal implementeres i 2020, og her præsenterede kommunen tre mulige modeller. Her fulgte 926 kommentarer med borgernes holdninger. 

Greve Kommune har en vision om at udvikle bydelen Hundige Øst, hvortil der blev skrevet 294 kommentarer. 

Efter hvert opslag laver kommunen kommunikationsafdeling en analyse af indholdet, som de præsenterer for politikerne.

På den baggrund kan de træffe en beslutning på baggrund af, hvad der er mest opbakning til blandt kommunens borgere, oplyser Greve Kommune til TV2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik