Ingen adgang til rådhuset: Kommune aflyser offentlig valgfest

Greve Kommune har besluttet at aflyse den offentlige valgcaféen på valgaftenen efter stigende smitte.

Der var lagt op til bordfodbold, quizzer og tegnekonkurrencer for børnene, når Greve Kommune tirsdag ville byde op til valgfest for kommunens borgere.

Men stigende coronasmitte er nu skyld i, at festlighederne bliver aflyst.

Det oplyser kommunikationschef i Greve Kommune, Anne Pihl, til TV 2 Lorry.

Valgcaféen skulle have fundet sted på rådhuset, hvor alle borgere var budt indenfor en til valgcafé, mens stemmerne blev talt op.

- Valgaftenen er demokratiets store festaften. Den kan sammenlignes med juleaften hvad spænding angår. Der er en helt særlig intens stemning på et rådhus sådan en aften.

- Så jeg håber, at rigtigt mange vil komme og få nogle gode timer sammen med os på rådhuset, mens vi venter på resultatet, lød det fra kommunaldirektør Anne Sofie Degn i den oprindelige invitation, der blev delt på Greves hjemmeside i mandags.

Greve Kommune oplyser, at kandidaterne sammen med gæster forsat vil have adgang til rådhuset, men folkefesten udebliver, og dørene er lukket for offentligheden.

Flere forebyggende tiltag er sat i værk

Det er man bevidste om ude i kommunerne, og derfor har man sat en række initiativer i søen, der skal mindske risikoen for at eventuelt coronaramte giver smitten videre.

Der kan ikke stilles krav om fremvisning af coronapas i forbindelse med stemmeafgivningen, men sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender et CE-mærket mundbind og holder to meters afstand til andre, hvis man "undtagelsesvis" er nødt til at gå ud.

Anbefalinger til et trygt valg

Indenrigs- og Boligministeriet har sammen med Sundhedsstyrelsen udsendt en række aktuelle, opdaterede sundhedsfaglige anbefalinger til kommunerne til brug for en sikker afholdelse af valget.

  • Adgang til håndsprit og mundbind, god plads, ekstra afstand og ekstra fokus på udluftning.

  • Opfordre vælgerne til selv at tage en kuglepen eller blyant med, hvis de er mest trygge ved det.

  • Kommunerne kan gøre brug af såkaldte vognstemmer, hvor fx borgere i øget risiko kan få lov at stemme udenfor, i telte eller fra deres egen bil.

Derudover opfordrer de til, at man tager ud og stemmer på et tidspunkt, hvor man bedst muligt undgår at være i nærheden af andre.

På flere valgsteder rundt om i TV 2 Lorrys sendeområde har man allerede implementeret løsninger, der gør det nemmere for eventuelt smittede personer at stemme uden at komme for tæt på andre borgere.

I Københavns Kommune vil der stå corona-personale uden for valgstederne til at hjælpe de vælgere, der på valgstedet oplyser, at de er smittede, så de undgår at skulle ind på selve valgstedet. De vil få mulighed for at stemme i telte eller anden form for overdækket sted/lokale.

Også i Køge Kommune har man tænkt i alternativer. Her er er der mulighed for at afgive sin stemme fra sin bil.

I forbindelse med at Greve Kommune inviterede til valgcafé på valgaftenen, talte TV 2 Lorry med kommunens borgmester om dennes fokus på covid 19-udviklingen. Se eller gense indslaget nedenfor.

Akkurat som i mange andre kommuner er der i Greve fokus på covid 19-udviklingen forud for næste uges kommunalvalg

_