Greve går forrest i kampen mod kroniske sygdomme

Med 2,2 millioner kroner i hånden vil Greve hjælpe borgere, der har en kronisk sygdom eller er godt på vej til at få konstateret det.

Satspuljemidlerne er netop uddelt, og Greve Kommune er blevet tildelt 2,2 millioner kroner med henblik på opspore og hjælpe borgere, der enten er ved at blive indhentet af en kronisk sygdom eller allerede har fået konstateret den. 

quote  Vi vil gå nye veje for at alle borgere får gavn af vores sundhedstilbud. Både dem med lange uddannelser og dem med korte.

Pernille Beckmann, Venstre, borgmester i Greve 

- Vi vil gå nye veje for at alle borgere får gavn af vores sundhedstilbud. Både dem med lange uddannelser og dem med korte. Det er godt for borgerne, og det er godt for kommunens økonomi, siger borgmester Pernille Beckmann, Venstre, i en pressemeddelelse.

Greve Kommune ønsker at række en hånd frem mod de borgere, der eksempelvis er ved at få diabetes, KOL eller andre kroniske sygdomme, men ikke selv går til lægen eller melder sig til rygestopkursus.

Indsatsen skal komme hele Danmark til gavn

I samarbejde med fagforbundene 3F og FOA samt Greve Nord-projektet tager Greve Kommune kampen op ved at udvikle nye og moderne metoder til mødet og samarbejdet mellem sygehusvæsenet og de ca. 2500 borgere, der har brug for hjælp. 

Erfaringene viser nemlig, at traditionel træning og vejledning ikke er tilstrækkeligt i de situationer, hvor danskerne i det hele taget har svært ved at komme ud af døren og ned til lægen. 

Derudover skal flere borgere være oplyst om kommunes sundhedstilbud, alt imens der under forløbet aktivt skal sættes fokus på motivationen hos de syge borgere. 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, Venstre, håber, at indsatsen både kommer borgerne i Greve og resten af Danmark til gavn.

- Det kan mindske belastningen på det samlede sundhedsvæsen på den lange bange og give mere sundhed for pengene, siger hun i en pressemeddelelse om satspuljemidlerne.

Greve Kommune skal dele ud af deres erfaringer og vende dem med Sundhedsstyrelsen med henblik på, at de gode oplevelser og idéer kan blive spredt ud over hele landet. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Brystkræft

playOp til 58 dages svartid: Coronaen har givet store forsinkelser på brystkræftscreeninger

KOL-træning

Ulla er en sårbar patient: Nu holdes hun i live igennem skærmen

Tina Heide 2

Hun har OCD: Corona forværrer hendes helvede

Rigshospitalet

Flere børn indlagt med skoldninger – nu kommer overlæge med opfordring

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere