Greve får de pædagoger, som Vestegnen ønskede sig

Greve Kommune får flere pædagoger til udsatte børn. De pædagoger ville Vestegnskommunerne gerne have haft.

Børnene i Børnehuset Syd og Børnehuset Nova i Greve vil de næste tre år få flere pædagoger. 

Greve Kommune har fået knap seks millioner kroner til at ansætte flere pædagoger i de to børnehuse. 

Pengene giver cirka fem pædagoger til de i alt 141 børn, og de nye pædagoger skal understøtte læring, trivsel og udvikling for børn, som ikke er lige så udviklede, som deres jævnaldrende. Arbejdet skal ske i samarbejde med forældrene. 

Pengene kommer fra en national pulje fra Børne- og Socialministeriet, der skal styrke den pædagogiske indsats i institutioner med mange udsatte børn. 

Det vil give børnene en bedre fremtid, mener Claus Jensen (V), der er formand for Skole- og Børneudvalget i Greve Kommune.

- Vi har nogle socialt udsatte børn i kommunen, som er bagud i udviklingen i forhold til andre børn. De har behov for ekstra hjælp, så de kan indhente udviklingen og dermed gå en bedre fremtid i møde. Derfor er jeg glad for, at vi nu får ekstra hænder til at hjælpe de børn, som har allermest brug for det, siger han i en pressemeddelelse

Pengene skal derudover bruges på at lave et samarbejde med en ressourcestærk venskabsinstitution. Målet er, at de udsatte børn får nogle rollemodeller, som de kan spejle sig i.

- Når vi giver udsatte børn en ekstra hånd, så skulle det gerne give dem et bedre afsæt til livet i skolen, og det vil spare samfundet penge på den lange bane, udtaler Claus Jensen (V).

Mange kommuner tænkte tilsyneladende det samme som Claus Jensen. Der var nemlig mange flere ansøgere til pengene, end der var råd til i puljen. Det har blandt andet givet en del skuffede institutioner på Vestegnen, som TV 2 Lorry tidligere har dækket.

Se indslaget om det herunder. 

Indslag fra den 4/7

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

penge skat

Gaveregn: Alle ansatte i kommune belønnes med 1000 kroner

20201019-130444-2-1920x1280we

Tidligere overborgmester Frank Jensen starter konsulentfirma

20200122-103312-A-1920x1281we

Hvem tør gå først? Partier bag forslag om at droppe valgplakater i København

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere