Greve bevarer lukningstruede natbusser

Byrådet i Greve Kommune vil bevare de to lokale natbusser 91N og 97N og håber, at flere kommuner vil gå sammen om at kæmpe for busrute 120.

Tre lokale busruter var på dagsordenen, da byrådet i Greve holdt møde tirsdag.  

De tre busruter er truede af lukning, da Region Sjælland har besluttet at spare busserne væk.

Det drejer sig om de to natbusser Rute 91N fra Hillerød til Greve og Rute 97N fra Københavns Rådhusplads til Køge - Samt rute 120, som Region Sjælland vil forkorte.

Politikerne i Greve besluttede i går at samarbejde med de andre kommuner på busruten om at bevare de to natbusser, oplyser kommunen i pressemeddelelse.

Til gengæld har politikerne ikke besluttet noget endeligt om busrute 120.

- Vi vil meget gerne hjælpe vores unge mennesker med at komme sikkert til og fra weekendens fester, ligesom folk med natarbejde skal kunne passe deres job. Derfor beholder vi natbusserne. Vi håber også på, at vi kan finde en økonomisk rimelig løsning på bus 120, så de unge stadig kan køre til og fra deres uddannelsessteder med bussen, siger borgmester Pernille Beckmann (V).

Busruterne 91N og 97N havde sidste år henholdsvis næsten 1500 og 7000 passagerer med i weekenderne, hvor de kun kører.

Samlet set vil det koste Greve Kommune 200.000 kr. at overtage driften på begge natbusser, fordi nabokommunerne Roskilde, Solrød og Køge Kommuner, som busserne også kører igennem, ligeledes er indstillet på at holde dem i live.

Økonomi spiller ind for busrute 120

Busrute 120, der stadig er truet, kører i dagstimerne fra Høje Tåstrup gennem Karlslunde til Køge, og havde sidste år næsten 110.000 passagerer.

Det er lagt op til, at endestationen i fremtiden bliver Karlslunde station. Derfor vil strækningen sydover mod Solrød og Køge ikke længere blive busbetjent.

Kort nyt

Det er særligt økonomien, der spiller ind for busrute 120’s fremtid. Dette skyldes, at den modsat natbusserne, koster meget mere for Greve Kommune at holde i drift, nærmere bestemt 1.300.000 kr. Derfor vil borgmesteren heller ikke i nuværende situation love en fredning af ruten.

- Efterfølgende vil vi tage en drøftelse om bus 120, og hvad vi vinder eller taber på at beholde den, uden vi ligger os fast på at overtage ruten, sagde Pernille Beckmann forleden til TV 2 Lorry.

Sådan kører de tre lukningstruede busruter

  • Bus 91N kører mellem Greve Station og Hillerød Station via Roskilde, Jyllinge og Ølstykke. Du kan se køreplanen her.

 

  • Bus 97N kører mellem Køge Station og Københavns Rådhusplads langs Køge Bugt, Hvidovre og Sydhavnen. Du kan se køreplanen her.

 

  • Bus 120 kører mellem Høje Taastrup Station og Køge Station via Solrød, Karlslunde og Greve. Du kan se køreplanen her.

 

Kilde: DOT - Din Offentlige Transport

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik