Genbrugsstation lukkes for nabokommune

Et nyt firma skal overtage affaldsafhentning og drift af genbrugsstation i Greve - og så lukker den for nabokommunen.

Siden 2006 har Greve Kommune og Solrød Kommune samarbejdet om driften af Miljøcenter Greve, og det har givet solrødborgerne adgang til genbrugsstationen, der ligger i Ventrupparken.

Men det er slut fra maj næste år.

Greve Kommune har indgået en ny renovationsaftale med virksomheden Urbaser, som også skal drive genbrugsstationen - og den ordning kommer Solrød Kommune altså ikke med i.

Borgmester Pernille Beckmann oplyser til TV 2 Lorry, at Solrød ikke har ønsket at fortsætte samarbejdet.

Hidtil har det været RenoNorden, der har stået for renovation i både Greve og Solrød. Men virksomheden er blevet opkøbt af Urbaser og skifter dermed navn. Greve Kommune har valgt at indgå en ny kontrakt med om den fremtidige renovation med Urbaser, der træder i kraft fra 1. maj 2020.

- Urbaser vandt udbuddet, da de er den virksomhed, der kan løse opgaven billigst med det serviceniveau og til den kvalitet, som vi ønsker, og vi ser nu frem til samarbejdet, siger Jesper Koziara, der er teknisk direktør i KLAR Forsyning, som har det overordnede ansvar for affaldshåndtering i Greve og drift af MiljøCenter Greve.

I kontrakten med Urbaser indgår også, at firmaet skal hjælpe kommunen og dens borgere med at sortere affald mere miljørigtigt, end det er tilfældet i dag.

- Vores borgere går meget op i, at affaldet bliver håndteret professionelt og miljørigtigt. Mange af dem har også været med til at beslutte, hvilken affaldsordning vi skal have. Jeg er overbevist om, at Urbaser er de rette til stå for det, lyder det fra borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann.

Kommunen lover borgerne, at de får mere information om den kommende affaldsordning ved årets udgang.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik