Frafalden DF'er siger nej til Støjberg og forlader Folketinget

Liselott Blixt siger, at hun ikke kan se sig i Danmarksdemokraterne, selv om Støjberg gerne ville have hende.

Liselott Blixt fra Greve har i løbet af sommeren overvejet sin politiske fremtid og er nu kommet frem til, at hun ikke melder sig ind i Danmarksdemokraterne.

- Jeg er afklaret. Jeg stiller ikke op ved næste valg, skriver Liselott Blixt i en sms til TV 2 Lorry. 

Hun er dermed færdig i Folketinget. Liselott Blixt sidder lige nu i byrådet i Greve Kommune, hvor hun er 1. viceborgmester. 

Liselott Blixt har været medlem af Folketinget siden 2007. Beslutningen om at forlade landspolitik har hun truffet efter en længere tur på motorcyklen hen over sommeren, fortæller hun til avisen.

11 folketingsmedlemmer har forladt DF, efter at partiet valgte Morten Messerschmidt som formand i januar.

Blixt var blandt de første. Hun har siden overvejet sin fremtid, og hun har også overvejet, om hun skulle tilslutte sig Danmarksdemokraterne, som den tidligere partikollega Peter Skaarup nu repræsenterer på Christiansborg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik