Forurenet drikkevand: Vandboring har for meget nikkel

Prøver i Karlslunde har vist, at der er for meget giftig nikkel i drikkevandet.

En undersøgelse af vandet i Karslunde har vist, at der er for meget nikkel i drikkevandet. 

Nikkel er giftigt i større mængder, og der er i Danmark indført grænseværdier for den tilladte mængde af metallet i både drikkevandet såvel som i genstande, der kommer i kontakt med huden - tøj, smykker og redskaber. 

Borgere i området omkring Karlunde Centervej må derfor hverken bade hjemme, drikke vandet eller bruge vandet under madlavningen. 

Greve Kommune har sørget for drikkevand i store dunke. Desuden bliver de berørte borgere tilbudt at bade gratis i Greve Svømmehal, ligesom de har mulighed for at få vasket deres tøj på et vaskeri, som også sørger for tøjvask til kommunens ældre. 

Greve Kommune forsøger lige nu at finde en midlertidig løsning, hvorpå de kan få renset vandet fra boringen.

På lidt længere sigt bliver området koblet på Tune Vandværks ledningsnet, og der vil sandsynligvis være lagt rør ud til området, så vandforsyningen bliver normaliseret i løbet af februar 2017.

Der findes nikkel i større eller mindre omfang i alle grundvandsmagasinerne i Greve Kommune.

Kommunen skriver på sin hjemmeside, at de løbende holder øje med værdierne, så borgerne bør altså ikke være utrygge for at bruge deres vandhaner.

Ud over nikkel er der også fundet spor af opløsnindsmidler og pesticider i vandet forskellige steder i kommunen, men de er under grænseværdierne, hvilket gør, at kommunen nøjes med forsat at følge udviklingen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik