Flere valgkredse er skiftet: Se det største parti i din valgkreds

Efter et dårligt valg, hvor Dansk Folkeparti er gået tilbage med 12 procentpoint på landsplan, har de især mistet stemmer i to valgkredse i Lorryland.

For fire år siden havde Dansk Folkeparti et forrygende valg, hvor de endte som de største stemmeslugere i Greve og Faxes valgkreds.

Se, hvem der fik flest stemmer ved Folketingsvalget i 2015 og 2019 i din valgkreds i bunden af artiklen

I Greve fik partiet 26 procent af stemmerne og blev dermed det største parti i kredsen foran Venstre, der fik 24,5 procent af stemmerne.

Vælgerlussing efter historisk succes

En historisk valgsejr, som nu er blevet efterfulgt af en ordentlig vælgerlussing.

For efter folketingsvalget har partiet tabt voldsomme 15,5 procentpoint alene i Greves valgkreds.

På valgaftenen onsdag reagerede Liselott Blixt, som er viceborgmester i Greve, således på det dårlige valgresultat i Sjællands Storkreds:

- Nogle gange er man bedst i modvind. Nu er vi gået ned, og så må vi vise, at vi er klar til at tage kampen op, sagde hun onsdag aften til TV 2 Lorry.

Liselott Blixt var tydeligt skuffet ovenpå valgresultatet.
Liselott Blixt var tydeligt skuffet ovenpå valgresultatet.
Foto: Mathias Bojesen - Scanpix

Venstre fører i Greve

I stedet blev det Venstre, som fik klart flest stemmer i Greves valgkreds. Og det glæder især Pernille Beckmann, der er borgmester i kommunen for netop Venstre:

Pernille Beckmann er overrasket over Dansk Folkepartis nedgang i Greve.
Pernille Beckmann er overrasket over Dansk Folkepartis nedgang i Greve.
Foto: Pressefoto

- Venstre har haft en god lokal mand i Morten Dahlin, som har ført en meget flot valgkamp, og han har arbejdet solen sort, siger Pernille Beckmann til TV 2 Lorry.

Omvendt havde hun ikke forventet, at Dansk Folkeparti ville få så dårligt et valg i valgkredsen:

- Jeg havde set prognoserne, men jeg havde aldrig forestillet mig, de skulle få så dårligt et valg. Det er ikke noget, jeg har mærket, når jeg har talt med borgerne i Greve, men Dansk Folkeparti er stadigvæk et parti, de fleste ikke vil indrømme, de stemmer på, lyder det fra borgmesteren.

Også hos valgkredsen i Faxe, hvor borgere i Stevns har haft valgsted, har Dansk Folkeparti lidt et stort nederlag.

Fra at være det største parti med 28,6 procent af stemmerne i 2015 er partiet nu gået tilbage med cirka 17 procentpoint i forhold til seneste valg.

Radikale sejrer

De Radikale fik til gengæld et kanon valg – især i København.

Radikale Venstre fordoblede deres mandater til folketinget, og det viser sig også i Københavns valgkredse.

Kigger man på Falkoner, Indre By og Østerbro er de blevet absolut største parti. I alle tre valgkredse er partiet således gået omkring syv procentpoint frem i forhold til sidste valg.

I grafikken her kan du se hvilket parti, der har været den største stemmesluger i din egen valgkreds. Det gør du ved at trække fra højre til venstre i den hvide streg:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik