Fem mystiske hundedødsfald på tre uger skaber utryghed

Fem hunde er døde efter at være blevet luftet af på offentlige arealer i Køge bugt området. Ejerne fortæller, at deres hunde intet fejlede.

Mystiske hundedødsfald skaber utryghed i Greve og Ishøj. På kun tre uger er fem hunde døde af forgiftning efter at være blevet luftet ved offentlige strandarealer i de to kommuner.

Da Lea Ising fra Greve kom hjem fra arbejde den 26. august, blev hun mødt af det chokerende syn af hendes livløse hund Happy, der lå død på terrassen.

 - Happy lå på sin pude, og der var blod hele vejen hen ad terrassen, fortæller Lea Ising til TV 2 Lorry, og peger på en stribe mørke plamager på hendes fliseterrasse, som vidner om Happys grufulde sidste øjeblikke.

Lea og Otto Ising på den terrasse, hvor deres hund Happy døde.
Lea og Otto Ising på den terrasse, hvor deres hund Happy døde.
Foto: TV 2 Kosmopol

13-årige Otto var alene hjemme

Happy var en jagthund af racen kleiner münsterländer.

I minutterne inden Lea Ising kom hjem, stod hendes 13-årige søn Otto Ising, som var alene hjemme, i en meget dramatisk situation.

 - Happy begyndte at brække sig, imens han lå herinde i stuen, fortæller Otto Ising og peger på en pude, der ligger lige indenfor terrassedøren.

- Da han kom ud på terrassen, begyndte han at brække mere og mere blod op, fortsætter Otto.

Happy døde i 13 årige Ottos Isings arme.
Happy døde i 13 årige Ottos Isings arme.
Foto: TV 2 Kosmopol

Otto ringer til sin mor, som sidder fast i trafikken på vej hjem. Otto kan ikke gøre andet, end at prøve at trøste og berolige den døende hund.  

- Så sad jeg bare med ham og prøvede at gøre, hvad jeg kunne. Men jeg kunne ikke gøre noget, siger Otto Ising til TV2 Lorry.

Det voldsomme syn af hendes døde hund, mødte Lea Ising, da hun kom hjem fra arbejde, den 26. august.
Det voldsomme syn af hendes døde hund, mødte Lea Ising, da hun kom hjem fra arbejde, den 26. august.
Foto: Privat foto

Happy dør på kort tid i Ottos arme, selvom hunden ikke fejlede noget.

Billedet her er taget en måned tidligere, da Happy fyldte 6 år.
Billedet her er taget en måned tidligere, da Happy fyldte 6 år.
Foto: Privat foto

- Han var min bedste ven. Jeg har haft ham, lige siden jeg var syv år. Nu er han der ikke mere, siger Otto Ising og gemmer ansigtet i hænderne, imens han græder. 

Dyrlæge advarer

Lea Ising tager familiens afdøde hund med til dyrlægen, som obducerer Happy og konstaterer, at han er død af forgiftning.  Kort efter lægger dyrlægen et opslag på Facebook, hvor han opfordrer alle hundeejere til at være ekstra opmærksomme på deres hunde ved Mosede Fort.

Det står der i dyrlægens facebookopdatering:

VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ JERES HUNDE VED MOSEDE FORTET!

Vi har idag på meget tragisk vis mistet en af vores patienter.

Hunden var igår aften ude og gå tur ved Mosede fort, som den havde været mange gange før.

Her har hunden meget sandsynligt spist noget.

12 timer senere døde han efter kort forløb med opkast og sløvhed.

Vi har her til aften obduceret ham og alt tyder på en akut forgiftning.😢

Vi ved desværre ikke hvad der har forgiftet ham og har ikke mulighed for at finde ud af det, men mistænker det kan være noget han har fundet og spist ved fortet.

Det er ikke for at gøre jer bange og det kan meget vel være et uheld, men vær søde at være meget opmærksomme, hvis i går ture ved Mosede fortet med jeres hunde.

Endnu en hund dør

Hunden Happy er ikke den eneste, der er død efter en tur på stranden i Greve. I august havde Ingrid Zollondz to hunde. Mella og dens hvalp Tulli, som begge var persiske mynder.

Men seksårige Mella døde efter et forløb, der startede den 8. september, hvor hunden efter en aftentur på stranden viser de første tegn på, at noget er galt.  

 - Hun kastede hun op. Jeg tænkte først, at hun havde fået noget dårlig mad, siger Ingrid Zollondz.

Ingrid Zollondz ro persiske mynder Mella (tv) og Tulli (th)
Ingrid Zollondz ro persiske mynder Mella (tv) og Tulli (th)
Foto: Privat foto

Men næste morgen fortsætter opkastet nu med slim med blod i. Mella bliver tilset af en dyrlæge og efterfølgende behandlet på en dyreklinik. Efter ti timer bliver hun sendt hjem, med beskeden om, at det går bedre. En god besked, for familien skal nemlig til Tyskland, hvor Ingrid Zollondz kommer fra.

- Jeg skal besøge min gamle mor, som er meget syg. Jeg var først i tvivl om, hvorvidt jeg skulle rejse. Men Mella havde det rimelig godt. Hun kunne løbe, og hun kunne springe op i bilen. Hun havde ikke spist noget, men hun drak meget vand, siger Ingrid Zollondz. 

Ingrid Zollondz' hund, seksårige Mella, døde efter et forløb, der startede den 8. september, hvor hunden efter en aftentur på stranden viste de første tegn på, at noget var galt.
Ingrid Zollondz' hund, seksårige Mella, døde efter et forløb, der startede den 8. september, hvor hunden efter en aftentur på stranden viste de første tegn på, at noget var galt.
Foto: TV 2 Kosmopol

Tysk dyrlæge: Det er rottegift 

Turen starter godt. I Hamburg kører de forbi en dyrlæge bare for en sikkerheds skyld. Mella er træt, men virker ok. Men om eftermiddagen opdager Ingrid, at Mella har blod i afføringen. Hun kontakter straks en dyreklinik. 

- De sagde: Oh oh, I skal komme med det samme, det virker som en rotteforgiftning, siger Ingrid Zollondz.

Ingrid Zollondz har fået en ny hund, fordi Tulli havde brug for en ven.
Ingrid Zollondz har fået en ny hund, fordi Tulli havde brug for en ven.
Foto: TV 2 Kosmopol

Klinikkens blodprøver viser blandt andet, at hendes blod har meget svært ved at stivne. Lægerne er overbeviste om, at hun er blevet forgiftet af rottegift. Ingrid får en nedslående besked. 

- Der er 50 procents chance for, at hun overlever natten. Jeg var hos hende hele natten sammen med min datter. Hunden klarede den ikke, så hun dør i mine arme, fortæller Ingrid Zollondz.  

Mella dør den 11. september ved midnat. Et stort tab for Ingrid, der har haft Mella hele hundens seksårige liv. 

 - Hun var min bedste ven. Hun var en stærk hund, siger Ingrid med tårer ned af kinderne. 

Ingrid Zollondz og hendes datter er sammen med Mella da hun dør
Ingrid Zollondz og hendes datter er sammen med Mella da hun dør
Foto: Privat foto.
Ingrid Zollondz og hendes datter er sammen med Mella da hun dør
Ingrid Zollondz og hendes datter er sammen med Mella da hun dør
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

I alt fem hunde er døde i nærområdet

Yderligere tre hunde i Greve og Ishøj har mistet livet. Den sibirske huskey Aia blev – ligesom Happy – luftet ved Mosede Fort netop de samme dage. Også Aia blev så alvorligt syg, at hun måtte aflives lørdag den 29. august – tre dage efter Happy.

De to hunde Sikki og Silja, som var en blanding af samojede og golden retriever, døde efter en tur på Ishøj strand.
De to hunde Sikki og Silja, som var en blanding af samojede og golden retriever, døde efter en tur på Ishøj strand.
Foto: De to hunde sikki og Silja, som var en blanding af samojede og golden retriever, døde efter en tur på Ishøj strand.

I Ishøj døde de to hunde Sikki og Silja, som var en blanding af samojede og golden retriever, efter en tur på Ishøj strand. De to hunde døde den 24. august.

Dyrlægerne har ikke fundet en endelig forklaring på de fem hundedødsfald. Blågrønne alger er en mulighed, men hundene kan også være blevet forgiftet af rottegift eller noget tredje. Formanden for Greve kommunes Teknik-og Miljøudvalg vil nu have sagen undersøgt. 

Happy ligger i baghaven

Lea og Otto har begravet Happy i baghaven. Lea fortæller, at hun har fået masser af bekymrede henvendelser fra hundeejere i området. Hun håber, at en undersøgelse kan give svaret på dødsfaldene. 

- Jeg tænker at det er vigtigt at få belyst, hvad det er, der ligger i vores grønne områder, som vores dyr bliver forgiftet af? Måske er det næste gang en vuggestue eller børnehave, der går en tur. Det er min store bekymring. Derfor synes jeg, at vi skylder at få forklaret, hvad det her handler om, siger Lea Ising.  

Otto og Lea Ising har nu begravet Happy i baghaven.
Otto og Lea Ising har nu begravet Happy i baghaven.
Foto: Privat foto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik