Det er dramatiske dage for Danmark – med corona-pandemi og national nedlukning.
Men det er helt særlig dramatiske dage for Berit Larsen fra Greve. Hendes 74-årige far Bjarne Larsen har de sidste 20 dage været indlagt på Herlev Hospital smittet med covid-19.
I fredags fortalte vi her på TV 2 Lorry, hvordan Berit via sin mobiltelefon læste et brev højt for sin far i håbet om at vække fighteren i ham. Bjarne Larsen er tidligere bokser og brolægger.
Selvom hendes far ikke umiddelbart reagerede håbede Berit, at det gjorde en forskel.
Du skal kæmpe, vi har mange gode år sammen endnu
Høj feber
Siden i fredags har Berit oplevet endnu mere turbulente dage. Hver morgen har hun ringet til personalet for at få den seneste melding. De første par dage gik det ok, men mandag var meldingen pludselig meget nedslående:
- Tallene fløj pludselig i vejret. Han fik panodil og havde ligget på en temperatur mellem 38,4-39,2 grader. Pludselig lå han på 40,1 grader. Jeg tænkte, det her det klarer han ikke. Vi begyndte at forberede os på, at vi nok ville miste ham, siger Berit Larsen til TV 2 Lorry.
Hun fortæller, at familien holdt sammen og støttede hinanden.
- Når jeg mistede håbet, sagde min søster: Han klarer den! Vi har været gode til at løfte hinanden. Jeg har kunnet hjælpe hans samleverske. Hun har været meget langt nede, men jeg har kunnet få hendes humør op igen. Vi har gjort hinanden stærke og hjulpet hinanden, og det har været dejligt at mærke, at der her i familien var sådan et unikt stærkt bånd, siger Berit Larsen.
Artiklen fortsætter efter billedet
Bange for at ringe
Bjarne Larsen blev testet positiv for corona torsdag den 5. marts og blev indlagt samme dag klokken 16.00. I 10 dage lå han i isolation, men søndag den 15. marts var hans tilstand forværret, og han blev lagt i respirator.
Berit Larsen fortæller, at da hun skulle ringe til Herlev Hospital tirsdag, var hun så bange, at hun næsten ikke kunne trække vejret. Hun var meget bange for at få meldingen om, at situationen var uforandret, eller de havde mistet ham.
- Jeg spurgte, hvordan det gik. De svarede, at feberen var gået ned til 37,8. Først troede jeg ikke på, at det var sandt, så jeg måtte få dem til at gentage. Samtidig var hans infektionstal gået fra over 400 ned til 160. Det var helt vildt! Det er helt utroligt, at man kan komme over bjerget på den måde og kure ned på den anden side, siger Berit Larsen med tydelig bevægelse i stemmen.
Efter ni dage i respirator er hans tilstand altså pludselig forbedret. Samtalen med personalet gjorde Berit meget glad og lettet:
- Jeg tænkte, nu kan jeg få en meget mere rolig nat. Siden han kom i respirator, har jeg ikke sovet i min egen seng. Jeg har ligget på sofaen med tøjet på. Jeg skulle være klar, hvis telefonen ringende. Hvad jeg skulle være klar til, det ved jeg ikke. Jeg er vågnet med et sæt flere gange hver nat og har kigget på uret. Det har været meget usammenhængende søvn, fortæller Berit Larsen.
Bjarne bevægede armen
Onsdag formiddag omkring klokken 11 fik Berit Larsen igen mulighed for at ringe til sin far. Hun læste samme brev op som sidst, og denne gang også et andet brev fra hans samleverske. Hun bad sygeplejersken om at holde øje med den skærm, der viser hans puls.
- Efter jeg havde læst brevene, skete der noget. Sygeplejersken fortæller, at han løftede den ene arm. Hun sagde: ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at han hørte dig. Han løftede armen, fordi han reagerede på at høre din stemme”.
Hun sagde også: ”På skærmen kunne jeg også se, at pulsen slog hurtigere.” Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han løftede armen for at sige til mig: ”Jeg har hørt dig! Jeg er her!”, siger Berit Larsen.
For Berit blev samtalen kulminationen på den spænding, hun havde opbygget over de seneste uger. Tårerne fik frit løb:
- Da jeg lagde på, brød jeg fuldstændig sammen. Ikke bare sådan en lille tur, hvor man siger: ”Nu tager jeg mig sammen”. Jeg var helt opløst. Jeg var så lettet. Normalt ville jeg have ventet med at ringe til hans samleverske, indtil jeg var kommet til mig selv. Men jeg kunne simpelthen ikke vente, så jeg ringede til hende, imens jeg stortudede og fik fortalt hende, at det var gode tårer, og at jeg havde gode nyheder. Så brød hun også sammen, siger Berit Larsen.
Hun talte også med sin søster, der også brød grædende sammen af lettelse.
- Hele den der fysiske ophobning, der havde bygget op, siden han røg i respirator, det var som om den forsvandt. Det var som om, vi havde vundet i lotto, fordi han løftede armen. Den her forfærdelige corona, den et stort lotteri, fortæller Berit Larsen.
Artiklen fortsætter efter billedet
Fighteren Bjarnes hårde kamp
Bjarne Larsen er opvokset i kvarteret barakkerne i Vanløse. Et kvarter der blev opført efter krigen til folk uden bolig. Et barsk kvarter, der i folkemunde gik under øgenavnet ”knivstikkerbyen”.
Både som brolægger og bokser har han brugt sin udholdenhed og styrke. Han er kendt som en rigtig fighter. Indtil videre har han overlevet tre uger i sin seneste kamp. Kampen imod coronavirus.
Berit Larsen er meget opløftet over den seneste udvikling i hendes fars sygdom:
- Jeg satte noget glad musik på og åbnede alle vinduerne. Det blev: ”Alt er godt” med Chief 1 og Thomas Buttenschøn for fulde gardiner. Åbne vinduer, høj sol og højt humør!
Selvom kampen endnu ikke er slut, har han ”gået nogle runder”, hvor han var meget tæt på at bukke under og er kommet ud på den anden side. Det er for tidligt at hæve armene og erklære sejren. Men på nuværende tidspunkt ser det godt ud. Det fik Berit også bekræftet, da lægen ringede cirka en time efter, at hun selv havde talt med sin far.
- Hun sagde, at min far er meget mere ”på”, at han ryster hovedet og nikker, når lægen spørger ham om noget. Hun sagde også, at de stadigvæk ikke ved, hvordan det ender. Men at sådan som det ser ud nu, er rigtig godt, siger Berit Larsen.
Ifølge Berit Larsen vil personalet snart forsøge at tage lidt af sovemedicinen fra ham, og se om han kan klare sig med mindre ilt, hvis bedringen fortsætter. Den seneste gang personalet forsøgte det – kort før Berit første gange læste brev for ham - var han ikke helt klar til det endnu. Den gamle fighter forsøgte at hive de rør, der forsyner ham med ilt ud.
- Nu har jeg har givet ham en skideballe, og sagt at han ikke må trække slangerne ud. De skal være der, siger Berit Larsen som er meget imponeret over personalets indsats, og siger, at hun har oplevet imponerende professionalisme og omsorg.
Artiklen fortsætter efter billedet
Mange henvendelser
Siden TV 2 Lorry skrev om Bjarne og Berit i fredags, har hun modtaget en masse henvendelser. For eksempel fra pårørende til patienter med corona. Berit håber, at nogen af dem læser med:
- Jeg ved, at det giver håb! Hvis han kan få det bedre, så kan andres pårørende også få det bedre. Jeg håber virkelig, nogen af dem læser med her.
Hun håber, at hendes far snart kommer hjem og har allerede en plan for, hvordan han skal modtages.
- Når han kommer hjem, så skal vi have gule hårbånd. Hans samleverske skal hænge dem i et træ ligesom i Johnny Reimers sang:
”Bind det gule hårbånd i det gamle træ - som et tegn på at jeg elsker dig”. Det vil være lige i hans ånd, siger Berit Larsen.
