Den er sikker hver evig eneste uge.
Når Midt- og Vestsjællands Politi tropper op med en fotovogn, er der masser af klingende mønt på vej i statskassen.
- Den her strækning er en af få strækninger i politikredsen, som vi har et særligt fokus på. Det er et tættere befolket området, og så er den i kategorien en ulykkesstrækning, siger vicepolitiinspektør, Thomas Tarpgaard, om den godt tre kilometer lange strækning af Greve Strandvej og Hundige Strandvej, hvor der er to spor i hver retning.
I løbet af et par timer på en vilkårlig formiddag er der godt 100 bilister, som bliver blitzet og kan se frem til en fartbøde.
Det svarer til cirka 10 procent af de forbikørende.
- Det vidner om, at folk ikke er helt bevidste om, hvilken hastighedszone, man kører i. Det er en byzone - det er 50 kilometer i timen, siger Thomas Tarpgaard.
Hasarderet og rådden kørsel
Fartbøder, klip og betinget frakendelse af kørekortet er blot en ting.
Noget andet er den direkte hasarderede, larmende og utryghedsskabende kørsel, som beboere gang på gang er vidne til.
- Det er motorcykler, ATV´ere og dyre biler, der larmer og kører fuldstændig råddent. Det kan ske på alle tider af døgnet, siger Thomas Bang.
Han bor på Greve Strandvej, mens han nærmest smiler opgivende, da en motorcykel i samme øjeblik gasser voldsomt op.
Fodgængerfelter er der ikke mange af på strækningen.
Vi kan vågne af det om natten, når de kører med fuldstændigt vanvittige hastigheder
- Alle dem, der bor på den ene side af Strandvejen, tør ikke lade deres børn passere Strandvejen, før de når en vis alder, fordi det simpelthen er for farligt. Jeg har selv tre børn, og jeg tør ikke lade dem gå ned på stranden selv. Og jeg ved tilsvarende, at dem, der bor på den anden side, ikke tør lade deres børn gå i skole selv, siger Thomas Bang.
- Vi kan vågne af det om natten, når de kører med fuldstændigt vanvittige hastigheder, siger en anden nabo, Susan Monefeldt.
Svært at nå til politisk enighed
De lokale politikere er godt klar over problemet.
- Det skræmmer selvfølgelig familier - især dem med små børn, som skal passere vejen ind imellem, siger de Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel.
Også Greves borgmester, Pernille Beckmann (V) er frustreret over problemet.
- Det er jo et kæmpe, kæmpe problem for trafiksikkerheden, når folk kører for stærkt, og vi har brug for at få sat hastigheden gevaldigt ned på den strækning, siger hun.
I første omgang er det kommunen selv, som skal tage affære, hvis der for alvor skal gøres noget ved de mange problemer på den tre kilometer dobbeltsporede vejstrækning.
- Vejmyndigheden her er kommunen. Så det er ligesom kommunen, der skal beslutte, hvordan de gerne vil have udformet deres veje. Og så godkender politiet de oplæg, de måtte komme med, siger vicepolitiinspektør, Thomas Tarpgaard, og sender dermed bolden videre til kommunen.
Hvorfor har man ikke tidligere gjort noget ved den tre kilometer lange strækning?
- Byrådet har tilbage i 2015 besluttet en helhedsplan for Strandvejen. Det var meningen, at man skulle realisere den helhedsplan i takt med, at budgetterne blev indgået, men der har ikke været flertal i Greve Byråd for at arbejde med Strandvejen. Og når politikerne ikke vil tale om det, er det rigtig, rigtig svært, siger borgmester Pernille Beckmann.
Mere end 1000 borgere har skrevet under
Men nu har utilfredse borgere taget sagen i egen hånd.
De har lavet det, der hedder et borgerforslag, som Greve Kommune har kørt som en forsøgsordning.
De har desuden afholdt et stort borgermøde med deltagelse af en række byrådsmedlemmer.
Og når et borgerforslag i Greve Kommune får mere end 750 underskrifter, skal politikerne som minimum drøfte det.
Forslaget om at få gjort noget ved Strandvejen fik mere end tusinde stemmer.
- Vi forventer, at politikerne lytter til os. At vi kan komme problemet med fart og støj hernede, siger Thomas Bang.
Og Susan Monefeldt supplerer.
- Vi var jo blevet lovet, at når motorvejen var færdig, så skulle den være ensporet igen. Og det er det jo ikke blevet, siger hun.
Fornyet optimisme
For De Konservative var borgerforslaget en af de vigtige ting at hive med ind til forhandlingerne om næste års budgetforlig, som netop er vedtaget.
Det gør stort indtryk, når borgerne stepper op, og går imod - ikke imod os, men har holdninger til deres by.
Og i første omgang er der sat 350.000 kroner af til en forundersøgelse af forskellige scenarier af en ombygning af Greve- og Hundige Strandvej.
- Det gør stort indtryk på mig. Det gør det altid, når der kommer sådan nogle borgerforslag eller underskrifter fra borgere, siger Brigitte Klintskov Jerkel (K).
Greves borgmester Pernille Beckmann er enig.
- Det gør stort indtryk, når borgerne stepper op og har holdninger til deres by. Jeg glæder mig da også til, at vi skal arbejde med Strandvejen sammen med borgerne, siger hun.
Nu er der fornyet håb blandt borgere langs Strandvejen. Og en begyndende tro blandt politikerne på, at det nok skal lykkes engang.
Adspurgt om det er realistisk at få løst problemet, svarer borgmester Pernille Beckmann, at det er "et godt spørgsmål".
- Jeg tror faktisk på, at ved at kigge på, hvilke opgaver der skal løses langs Strandvejen - der skal lægges fjernvarme ned, der skal laves klimasikring - og så kan det godt være, at man ikke løser hele Strandvejen over natten. Og så kan man tage udvalgte strækninger og arbejde med en målrettet plan over en eller anden årrække - og ja, jeg faktisk på, at det er realistisk, siger hun.
Borgerforslag har kørt som forsøgsordning
Vi kender dem fra Christiansborg, hvor politikerne skal stemme om de borgerforslag, som får minimum 50.000 underskrifter.
I kommunerne er borgerforslag et forholdsvis nyt fænomen, som på samme måde giver borgerne mulighed for at blive hørt.
Antallet af de fornødne underskrifter er forskelligt fra kommune til kommune, men i Greve kræver det 750 underskrifter, hvis politikerne skal drøfte et borgerforslag.
Ordningen har kørt som forsøg det seneste år, og nu skal den evalueres.
- Vi har jo besluttet, at man kan stille borgerforslag, og det er sådan set det første, som er gået igennem, og som skal til politisk drøftelse, siger Pernille Beckmann.
De øvrige 18 borgerforslag i forsøgsperioden har langt fra fået stemmer nok til politisk behandling.
I dag er borgerne mere kompetente, mere kritiske og har langt mere politisk selvtillid og mener godt, at de kan være med til at træffe beslutninger omkring ting i lokalsamfundet
Borgerforslag opnår sjældent succes
Og sådan går det ofte med borgerforslag i kommunerne.
Samme billede tegner sig i Albertslund, som tilbage i 2017 var en af de første kommuner i landet, som indførte muligheden for borgerforslag.
- Siden vi indførte ordningen har vi haft 15-20 forslag, som har været fremsat. Og heraf er der kun et enkelt forslag, som har opnået 672 borgeres tilslutning, og som vi så har behandlet i kommunalbestyrelsen, siger Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S).
Alligevel er ordningen en succes, mener han.
- Det afstedkommer næsten altid en diskussion i det offentlige rum - det kan være i lokalavisen, på Facebook eller de øvrige sociale medier. Så er der en diskussion omkring det, og der er nogle borgere, som oplever, at de får mulighed for at adressere en problemstilling overfor kommunalbestyrelsen, siger Steen Christiansen.
Der er flere og flere kommuner, som indfører muligheden for borgerforslag, hvor politikerne er forpligtet til at drøfte forslaget, hvis der er tilstrækkelig med underskrifter. Men selv i de tilfælde, hvor et borgerforslag får stemmer nok til politisk behandling, ender det oftest med, at politikerne vender tommelfingeren nedad.
Politikerne lader sig inspirere
Det er der flere årsager til, mener Jacob Torfing, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
Politikerne føler lidt, at det er en pistol for tindingen og så siger de hellere nej tak
- I dag er borgerne mere kompetente, mere kritiske og har langt mere politisk selvtillid og mener godt, at de kan være med til at træffe beslutninger omkring ting i lokalsamfundet. Men det er lidt beskæmmende at se, at mange af de her borgerforslag faktisk ikke bliver til noget. Politikerne vedtager dem ikke og går heller ikke videre med dem, så de bliver ikke gennemført i praksis, siger Jacob Torfing.
Endeløs snak
Han mener, det skyldes to ting. Den ene værende, at politikerne ofte ikke er med i diskussionerne omkring borgerforslagene og derfor heller ikke føler ejerskab.
- Derfor vender de tommelfingeren nedad. Og så handler det også om, at de her borgerforslag kortslutter den måde, man arbejder politisk i en kommunalbestyrelse.
- Det, som politikerne ofte gør, der, at de snakker og snakker og snakker, og når de så er nået til en form for enighed, så skriver de noget ned på et stykke papir, som så bliver vedtaget.
- Her kommer der en færdig formulering fra nogle borgere, som politikerne skal stemme om, og så er der ikke mulighed for at åbne forslaget og nå til enighed om en formulering. Og så føler politikerne lidt, at det er en pistol for tindingen og så siger de hellere nej tak, siger Jacob Torfing.
Så hvilken demokratisk værdi har de her borgerforslag, når det kommer til stykket?
- De har den værdi - i sidste ende, at borgerne kan komme til orde og være med til at sætte en dagsorden og skabe en politisk debat. Og vi har også eksempler på borgerforslag, som ikke er blevet til noget i første omgang, men som senere hen er blevet taget op af politikerne og indarbejdet i nogle aftaler. Men der er altså den hage ved det, at hvis borgerne for mange gange oplever, at noget de har foreslået ikke bliver til noget, så kan de måske blive vaccineret imod at deltage alt for meget i vores demokrati, og det er rigtigt uheldigt, siger Jacob Torfing.
_
