Strandede svenskere giver travlhed

Glemte id-kort har resulteret i flere uønskede ophold på det svenske konsulat i Helsingør. Det har flere svenskere erfaret i id-kontrollens første dage.

Der er pludselig blevet travlt i det svenske konsulat i Helsingør.

Siden den svenske stat indførte id-kontrol af alle rejsende mod Sverige natten til mandag, er der nemlig mere end 20 svenskere, der er strandet i Helsingør.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Svenskerne strander i Danmark, fordi de er kommet hjemmefra uden billed-id i form af kørekørt, pas eller det officielle svenske id-kort.

Når man rejser fra Sverige til Danmark, skal man nemlig ikke vise id, hvorfor svenskere ikke bliver mindet om, at de skal huske deres id, når de returnerer til Sverige.

- Vi har overhovedet ingen indflydelse på situationen, idet vi som konsulat ikke har nogen beføjelser. Vores rolle er at rådgive og anbefale at tage til den svenske ambassade i København, hvor man kan få udstedt et provisorisk pas. De er meget søde og hjælpsomme på den svenske ambassade, siger konsul i Helsingør, advokat Margrete Steen, WTC-advokaterne i Helsingør, til Helsingør Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik