Se hvordan ID-kontrollen påvirker din togtur

Både pendlere og alle vi andre vil blive påvirket af grænsekontrollen, når vi skal med tog den næste måned. Det er den periode, Sverige i første omgang vil kontrollere passagererne.

Fra 4. januar pålæggers DSB at kontrollere billed-id for alle passagerer til Sverige. I første omgang kommer det til at gælde i en måned. Det skriver Ritzau.

Her kan du se, hvordan togdriften ændres imens:

- Der vil fra 4. januar være tog hvert 20. minut mellem Københavns Lufthavn og Sverige, og alle rejsende til Sverige skal skifte tog i Københavns Lufthavn i forbindelse med id-kontrollen.

- Rejsende mod Sverige skal forvente forlængede rejsetider på mellem 10 og 30 minutter. Der vil ikke være id-tjek på rejser fra Sverige til Københavns Lufthavn.

- Alle kystbanetog, der udgår fra Nivå, har endestation i Københavns Lufthavn, hvor rejsende mod Sverige skal skifte. I weekender stopper dette tog ikke i Kokkedal.

- Kystbanetog med start i Helsingør kører kun til Københavns Hovedbanegård, hvor passagerer mod Københavns Lufthavn og Malmø skal skifte til toget fra Nivå, der kører til lufthavnen. Rejsende fra Helsingør, Snekkersten, Espergærde og Humlebæk får altså to skift, hvis de skal videre til Sverige.

- Der indsættes togbusser med særskilt id-kontrol fra Københavns Hovedbanegård til Bornholm i stedet for tog. Busserne kører direkte til Ystad uden stop undervejs.

- Id-kontrollen vil også påvirke andre togrejser til Københavns Lufthavn. Der vil udelukkende køre Øresundstog til lufthavnen. Passagerer fra Fyn, Jylland og det øvrige Sjælland, der skal til Københavns Lufthavn, skal skifte tog på Københavns Hovedbanegård eller til metro på Nørreport.

- De svenske myndigheder foretager indtil videre også paskontrol i Hyllie.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik