ID-kontrol giver flere biler på Øresundsbroen

Biltrafikken på Øresundsbroen er øget i starten af januar måned sammenlignet med samme periode sidste år.

I løbet af uge 1 kørte 104.143 køretøjer over Øresundsbron. Det er en stigning på 4 procent sammenlignet med samme periode 2015, hvor 100.323 kørte over broen.

Mandag til onsdag i uge 2 2016 kørte 53.859 køretøjer over broen sammenlignet med 50.562 i samme periode 2015. Det er en stigning på 7 procent. Det skriver Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse.

- Det er sandsynligvis grænsekontrollerne, og indførelsen af transportøransvar i Sverige, som ligger bag stigningen i uge 2, men vi kan ikke udelukke, at andre faktorer også spiller ind. Det har ikke stået på længe nok til, at vi endnu kan drage nogen endelige konklusioner, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik