Voldsomt bankrøveri fortsat uopklaret

I forlængelse af røveriet mod Danske Bank i Glostrup i marts søger politiet særligt efter ét bestemt vidne

Ved det voldsomme røveri kørte gerningsmændene en bil gennem bankens facade.

Politiet søger særligt efter ét bestemt vidne. 

Det drejer sig om en kvinde der kl 0913 stod på Nyvej, da bankrøverne flygtede fra gerningsstedet.

Ved røveriet kørte gerningsmændene en bil gennem bankens facade.

På et billede taget umiddelbart efter røveriet, kan man se kvinden stå og kigge efter flugtbilen. Denne kvinde vil Københavns Vestegns Politi gerne i kontakt med.

Hun beskrives som:
Mørkhåret, iført lysegrå frakke og sort/sølvgrå cykelhjelm, kvinden bar lysegrå handsker og sorte bukser. Hun trak på en mørk damecykel.

- Vi håber, at der er borgere der kan genkende kvinden eller at hun selv bliver opmærksom på, at politiet leder efter hende, da hun kan være et vigtigt vidne, siger politiinspektør Svend Foldager.

De to biler
I dagene op til bankrøveriet blev der stjålet to biler, der blev benyttet ved røveriet. Det drejer sig om:

Rambuk-bilen: En Volvo, ældre årgang, UV50867, grønmetal, blev stjålet fra parkeringsplads ved Højvangsvej 38, Glostrup i tidsrummet fra den 24. marts kl. 2000 til 25. marts 2016 kl. 0815.
samt
Flugtbilen: En Saab, ældre årgang, AJ66068, cremefarvet, stjålet fra parkeringsplads Peter Bangs vej 135-139, Frederiksberg den 26. marts 2016 formentlig ca. kl. 2130.

Politiet søger vidner der har kunne have set biltyverierne eller observeret personer kørende i en af de ovennævnte biler i tidsrummet fra tyveriet til selve bankrøveriet tirsdag den 29. marts.

Også i tidsrummet efter røveriet er Saab’en interessant- Ca kl 10 – altså omkring 47 minutter efter røveriet blev bilen hensat på en parkeringsplads ved et mindre center ved Diget i Glostrup.

Både i tiden umiddelbart efter røveriet og da gerningsmændene sætter bilen ved Diget, er Saab’ens færden interessant for politiet. Politiet søger derfor vidner til bilens færden fra røverne forlod banken kl. 0913 til Saaben bliver parkeret på ovennævnte parkeringsplads kl. 1000.

- Vi har nu været i gang med at efterforske sagen i to uger. En række ting er allerede blevet afdækket, men vi søger fortsat generelle vidner der har opserveret personer med unaturlig adfærd, der kunne henlede tankerne på et bankrøveri. Det kunne f.eks. være et unaturligt stort forbrug af penge eller unaturlig besiddelse af pengebundter, siger politiinspektør Svend Foldager

Har du oplysninger i sagen, sidder Københavns Vestegns Politi klar ved telefonerne på 43861414


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik