Voldsmand amok på Vestegnen

Voldsmanden måtte pacificeres af politiet. Han mistænkes for flere voldsepisoder på Vestegnen.

Mandag formiddag måtte Københavns Vestegns Politi komme personalet på Høje Taastrup Rådhus til undsætning. 

Her gik en 32-årig mand fra Taastrup pludselig amok. 

Manden måtte pacificeres af politiet, der herefter anholdt ham for vold og tog ham med på politistationen.

quote Det er et meget alvorligt tilfælde. Det kunne være gået grueligt galt. 

Henrik Hougaard, politikommissær ved København Politi 

Her stod det hurtigt klart, at manden er identisk med en efterlyst i en anden voldssag.

- Der er tale om en person, som er psykisk uligevægtig, og vi overvejer, hvad der nu skal ske med ham fremover, siger politikommissær Henrik Hougaard fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

Foruden episoden på Høje Taastrup Rådhus her til formiddag mistænkes manden for et volsomt overfald på en togrevisor på Glostrup Station den 22. september. 

Togrevisoren ville stige ombord på et tog mod Høje Taastrup, men idet han går ind i toget, puffer voldsmanden ham ud igen. 

De to fortsætter sammen hen ad perronen, men pludselig giver voldsmanden togrevisoren et ordentligt skub, så han falder ud over perronkanten og ned på skinnerne.

Se video af voldsepisoden på Glostrup Station øverst. 

- Det er et meget alvorligt tilfælde, det er der ingen tvivl om. På Glostrup Station kører der tog hele tiden, både gennemkørende tog og tog, der standser. Det kunne være gået grueligt galt, siger politikommissær Henrik Hougaard.

I faldet får togrevisoren fat i voldsmandens cykel og bruger den til at trække sig selv op igen. 

Flere andre passagerer kommer løbende til og en kort kamp om cyklen udspiller sig, inden voldsmanden stikker af. 

Men nu er politiet altså overbevidst om, at de har fået fat i ham efter formiddagens voldsepisode på Høje Taastrup Rådhus. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20210429-201324-7-1920x1440we

Politiet efterlyser tabt medicin - kan være dødeligt ved indtagelse

20190304-100858-7-1920x1279we

Intetanende borgere ramt af hardball-kugler: Mand affyrede skud fra en sølvfarvet bil

Knivstik Roskilde

Mænd på knallert stikker offer med kniv i Roskilde

politi 112 politibil

21-årig varetægtsfængslet for vanvidskørsel - væltede bil efter påkørsel

Glostrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere