Var tæt på konkurs: Lille firma i Glostrup har rystet sig ud af krisen

15 kollegaer og venner kan nu forsætte med deres arbejde, efter en digital idé sikrer virksomhedens overlevelse.

Cocktail Company fra Glostrup plejer at have knap 20.000 mennesker til cocktails og kurser i juletiden.

Men med corona-restriktioner og aflysninger af julefrokoster, så fremtiden ikke særlig festlig ud.

- 2020 bliver et dårligt år, men vi kommer igennem, siger Martin Harder Jonstrup, der er salgskonsulent i virksomheden. 

Men det var tæt på, at den lille virksomhed ikke ville klare sig igennem alle de udfordringer, de har oplevet i år. Men takket være en lille idé, der voksede sig stor, lader det til, de klarer skærene alligevel. 

- Der kom en henvendelse fra en virksomhed, som havde hjemsendte medarbejdere. De ville gerne have os til at lave noget for dem, og vi tog udfordringen op, siger Martin Harder Jonstrup.

Det er en meget rørt direktør, der fortælle om hvordan virksomheden er blevet reddet fra corona-konkurs. 

Det blev til en bar, et head-set, en Zoom-konto og to smartphones, der tilsammen nu udgør et virtuelt cocktailkursus.

- Det har været en positiv oplevelse at være sammen virtuelt. Vores fokus er på interaktion og at have det hyggeligt, siger han. 

Cocktail Company indretter flere live-studier, så deres cocktaileksperter kan afvikle flere arrangementer på en gang.
Cocktail Company indretter flere live-studier, så deres cocktaileksperter kan afvikle flere arrangementer på en gang.
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry

Nu kan virksomheden overleve

Kurset foregår således, at alle deltagere får tilsendt et cocktail-kit med ingredienser til tre forskellige cocktails og en guide til at logge ind på Zoom.

Deltagerne modtager også pinde med emojis, som de kan række i vejret undervejs – så kan bartenderne se om de er glade, forvirrede eller har spørgsmål.

Virksomheden har nu afholdt 12 cocktailkurser, hvor de deltagende har shaket med hjemmefra. Og der er ifølge Martin Harder Jonstrup nu 100 henvendelser på kommende arrangementer.

 - Det gør mig stolt. Vi er 15 medarbejdere, som også er venner. Så det der lige pludselig at have et produkt... undskyld, siger Martin Harder Jonstrup tydeligt berørt og fortsætter:

- Det er fedt, at det virkede, for så overlever virksomheden.

Cocktail Company er lige nu ved at bygge 15 flere barer, hvorfra der kan afholdes virtuelle kurser.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik