Skal beskytte mod overfald - men alarmerne virker ikke

De alarmer, der skal beskytte personalet mod overfald, virker ikke på flere psykiatriske hospitaler i hovedstadsområdet.

De skal sørge for, at der hurtigt kommer hjælp til personalet, når der trykkes på knappen.

Men overfaldsalarmerne på de psykiatriske hospitaler i Region Hovedstaden er gamle, slidte og bryder ned, viser en redegørelse, regionen har lavet. Det skriver DR København. 

På Psykiatrisk Center Glostrup er overfaldsalarm-systemet brudt ned to gange.

Og det er helt uacceptabelt, siger udviklingschefen på Psykiatrisk Center Glostrup , Claus Hansen.

- Vi har oplevet en række driftforstyrrelser med alarmer, der ikke er gået igennem. Vi havde en enkelt episode, hvor man ikke kunne kalde hjælpere, og de kom først til noget senere. Det er slet ikke acceptabelt, siger Claus Hansen til DR P4 København.

Og de ustabile alarmer har fået konsekvenser, lyder det fra udviklingschefen. 

- Man kan ikke gøre så meget med beboerne. Man kan ikke gå udenfor, man kan ikke gå ture. Det er ting man kunne, hvis man var sikker på, at vores alarmsystem virkede, siger Claus Hansen til DR P4 København.

Det er planen, at de nuværende overfalds-alarmer erstattes af nye i begyndelsen af 2017. Indtil da holder man indført ekstra tjek, så man ved, at det nuværende system fungerer.

- Vi har indført en ugentlig alarmtest, så vi kan konstatere om vores system fungerer, siger Claus Hansen til DR P4 København.

Region Hovedstaden har afsat 11 millioner kroner til udskiftningen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

Glostrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere