Nabo efter fund af barnelig: "Uhyggeligt det kan ske"

Naboerne til boligområdet i Glostrup, hvor der mandag blev fundet et barnelig, havde svært ved at forstå, hvordan det kan ske.

Mandag eftermiddag blev Københavns Vestegns Politi kaldt til boligbyggeriet Brinken i Glostrup. Anmeldelsen gik på, at der stak en rød jakke op af jorden, og at der lå noget i jorden, som lignede knogler fra et barn.

Undersøgelser på stedet viste sig senere, at der er tale om et skelet fra et spædbarn, som har været dødt i nogen tid og var gravet ned. Det oplyser politiet i en pressemeddelse.

quote Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg synes det er uhyggeligt, at sådan noget kan ske. Hvordan kan nogen finde på sådan noget?

Bente Møldrup, nabo til Brinken i Glostrup

Og fundet af et barnelig kom som et chok for de personer, som dagligt paserer boligområdet.

- Jeg er chokeret, siger Bente Møldrup, som indtil for ganske nyligt har boet i boligbyggeriet Brinken, hvor barneliget blev fundet, til TV 2 Lorry.

- Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg synes det er uhyggeligt, at sådan noget kan ske. Hvordan kan nogen finde på sådan noget?, siger hun.

"Jeg synes det er forfærdeligt"

Også Anette Schmalz, som mandag aften var ude at lufte sin hund, var forundret over situationen.

- Jeg synes det er forfærdeligt, at der er sket sådan noget her i Glostrup, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Da jeg hørte det, tænkte jeg, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Men man kender jo heller ikke årsagen.

Efterforskere har i løbet af mandag foretaget en længere række undersøgelser på findestedet. Derudover afholdes der ligsyn og en obduktion, samt videre efterforskning, som skal afdække hændelsesforløbet og omstændighederne bag barnets død.

quote Jeg synes det er forfærdeligt, at der er sket sådan noget her i Glostrup

Anette Schmalz, nabo til Brinken i Glostrup

- Vi er på et meget tidligt stadie i efterforskningen, kender endnu ikke dødsårsagen og må derfor vente med at frigive flere detaljer. Har nogen en viden om et spændbarn, som er forsvundet, eller kan bidrage med oplysninger i øvrigt, så hører vi gerne fra dem, siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi, i pressemeddelelsen.

Efterforskningslederen kommenterer ikke sagen yderligere mandag og venter først at kunne frigive flere oplysninger tirsdag eftermiddag, oplyses det i pressemeddelelsen.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på 4386 1448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik