Kommuner pressede som aldrig før - her hæver man både skatten og svinger sparekniven

Flere udgifter til børn, ældre og arbejdsløse får kommuner til at lave sparekataloger. I Glostrup har kommunalbestyrelsen samtidig valgt at hæve kommuneskatten med 1,0 procentpoint.

Mørke skyer trækker sig i disse dage sammen over rådhuse i det ganske hovedstadsområde.

Det viser en helt ny Megafon-undersøgelse, som FOA står bag. I fagforeningen er næstformand Thomas Enghausen forfærdet over resultatet.

- Det ligner en massakre, når vi ser på forventningerne til den kommunale velfærd. Befolkningen har en naturlig forventning til, at stat og kommuner afsætter de nødvendige midler at sikre en ordentlig pleje af vores ældre og udvikling af vores børn. Når der kommer flere ældre og unge, må og skal økonomien simpelthen følge med, siger Thomas Enghausen i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen svarer 19 ud af 22 kommuner i Region Hovedstaden, at der er udarbejdet sparekataloger til de politikere, der for tiden forhandler budgetter for 2023 på plads.

I størstedelen af de kommuner er der defineret klare sparemål - fem kommuner oplyser, at der skal spares helt op til tre procent eller mere.

Samtidig oplyser kommunerne, at det specielt er udgifterne til det specialiserede socialområde, ældreområdet, beskæftigelse samt skoler og daginstitutioner, der stiger.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Det specialiserede socialområde

Udfordringer i vestegnskommune

En af de kommuner, der aktuelt skal håndtere massive økonomiske udfordringer er Glostrup Kommune.

Her har fem ud af seks partier med borgmester Kasper Damsgaard (S) i spidsen, netop vedtaget et budget, der både svinger sparekniven over velfærden og sender en ekstraregning i retning af borgerne. Det sker i form af en skattestigning på hele 1,0 procentpoint.

- Jeg har det skidt med og er ked af den situation, vi står i, siger Kasper Damsgaard, der dog glæder sig over, at alle partier på nær det tidligere mangeårige borgmesterparti, Venstre, ikke er med i aftalen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Laveste kommuneskatter i Danmark

Glostrup Kommune skulle spare 70 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen. Kasper Damsgaard siger, at kommunen særligt er udfordret på beskæftigelsesområdet, hvor det ikke ligesom i store dele af landet går strygende med at få folk i arbejde.

- Vi har vedtaget en skattestigning for at undgå flere besparelser. Alternativet kunne også være at hæve taksterne på ældre og på daginstitutionerne, siger Kasper Damsgaard. 

Du sagde i din 1. maj-tale, at du ikke ville gå til forhandling med ønske om at hæve skatterne. Kunne du ikke på det tidspunkt have forudset den situation, I senere kom til at stå i?

- Nej, det mener jeg ikke, jeg kunne på det tidspunkt. Jeg er ked af, at jeg var ude at sige, som jeg gjorde 1. maj. Det var dyre lærepenge. Men jeg mener, det var rigtigt at sluge min stolthed og så gøre, som vi gjorde, siger Kasper Damsgaard.

Ifølge Glostrup Kommune vil en skattestigning på 1,0 procentpoint betyde en ekstraregning på 460 kroner om måneden for en gennemsnitlig Glostrup-familie.

TV 2 Lorry talte torsdag med flere utilfredse lokale. En af dem er Raouf Bauoumy, der er indehaver af en tøjbutk.

- Lige nu så synes jeg, at de (Glostrup Kommune, red.) skulle give en chance for at komme op på fødderne igen. Lad os lige få ro på her, og så lad os se, hvad der kommer til at ske med de el- og gaspriser, og så efterfølgende, har jeg intet imod at betale 200 kroner ekstra, hvis det kommer til at hjælpe kommunen med noget som helst, siger han til TV 2 Lorry.

Venstre udvandrede fra aftale

Også Venstres 2. viceborgmester Piet Papageorge er utilfreds med skattestigningen i en tid med stigende energipriser. Han udvandrede fra budgetaftalen.

- Jeg synes, det er super usolidarisk, at man i en tid, som man har nu med stigende el- og gaspriser og stigende inflation, at man så samtidig sender en regning på flere tusind kroner ud til den ganske almindelige hr. og fru Glostrup, siger Piet Papageorge til TV 2 Lorry.

Hvad skulle man ellers have gjort?

- Man kan starte med at kigge ind i vores administration. Har vi en skarp nok administration? Vi kan kigge på nogle af benchmark-analyser, vi har. Det er ikke alle steder, vi er lige effektive. Det må vi kigge ind i. Kan man udlicitere større områder og lave besparelser der? Det er  i hvert fald et sted at starte, inden man bare sender hele regningen videre, siger Piet Papageorge.

Nedslag: Sådan vil Glostrup Kommune spare:

Ekspert: Derfor er kommuner pressede

Ekspert i kommunernes økonomi og chefredaktør på mediet NB Økonomi, Arne Ullum, mener, at kommunerne har god grund til at bekymre sig ekstra for økonomien for tiden.

- Kommunernes økonomiske situation er værre end den har været tidligere, siger Arne Ullum til TV 2 Lorry.

I den såkaldte økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, forhandlede kommunerne sig i foråret frem til, at man fik lov at bruge 1,3 milliarder kroner mere på velfærd i 2023. Beløbet skulle blandt andet dække den forventede merudgift ved, at der bliver flere børn og flere ældre.

Men det er ikke nok, mener Arne Ullum. For der er også stigende udgifter til blandt andet det specialiserede socialområde, computerlicenser og nu også energipriser.

- Det betyder, at kommunerne samlet set skal finde omprioriteringer på 3,5 milliarder kroner. De skal skære på andre områder for at finde penge til det, der koster. Det er det, vi ser bredt, siger Arne Ullum.

Samtidig er flere kommuner udfordret på indtægtssiden på grund af det, Arne Ullum kalder skævheder i det nye udligningssystem.

Mange kommuner er presset på økonomien og det får nu konsekvenser. En ny undersøgelse fra fagforeningen FOA viser at 19 ud af 22 kommuner i Region Hovedstaden er på vej med sparekataloger 5 kommuner skal spare helt op til tre procent eller mere og det sker fordi udgifterne stiger markant til det specialiserede socialområde, de ældre og skoler og daginstitutioner.