Farve blandet i vandet: Det skal du gøre, hvis dit vand er grønt

Vestforbrænding forsøger at lokalisere lækager. Derfor har de blandet grøn farve i vandet. Det kan ende i vandhanerne, hvis man har utæt varmeanlæg.

Lad os lige få én ting på plads: Den grønne farve er ganske ufarlig.

Men borgere i nogle af de kommuner, som får fjernvarme fra Vestforbrænding kan opleve grønt vand i vandhanen eller bruseren for tiden.

Det er selvfølgelig ikke den optimale farve, og det er da heller ikke helt optimalt, hvis man som kunde oplever det grønne skær i vandet.

Årsagen er nemlig, at Vestforbrænding har blandet grøn farve i fjernvarmevandet. De har de gjort for at kunne lokalisere lækager hos både kunder og i rørene under jorden.

Det skriver energiselskabet i en pressemeddelelse.

Fjernvarmerørene løber nemlig ved siden vandrørene, og hvis den grønne farve når ud i vandhanerne og brushovederne, kan man altså konkludere en lækage.

- Oplever du en grøn farve i dit din bruser eller vandhane, er der derfor en utæthed i dit varmeanlæg, og du skal kontakte en lokal VVS’er for at få det fikset, siger Birgitte Malm, der er kommunikationspartner hos Vestforbrænding.

Hun understreger, at den grønne farve er helt ufarlig.

Omkring 75.000 husstande i kommunerne Herlev, Ballerup, Lyngby og Furesø får fjernvarme fra Vestforbrænding.

Har man utætheder i sit varmeanlæg, er det ens eget ansvar at få det fikset.

Hvordan fungerer et kraftvarmeværk egentlig? Vestforbrænding har lavet denne forklarende video, som vi har fået lov til at viderebringe:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik